Skolen i naturen

Syd for Ringkøbing Fjord mellem Tarm og Varde ligger Lyne Friskole. Der er højt til himlen herude og naturen er aldrig langt væk. Derfor svarede skoleleder Lars-Ole også med det samme ja tak, da skolen fik tilbudet om at være den primære drivkraft bag Raunkjær Knude Sporet, der bl.a. løber forbi en historisk dyrefold i skoven få kilometer fra skolen. Der har været læring og engagement hele vejen rundt siden skolen med SPOR i ryggen flyttede undervisningen ud under åben himmel.

Børnene er først og fremmest glade for at være udenfor i skoletiden. Anna og Mirona forklarer imunden på hinanden - Vi laver altid noget sjovt hernede, det er aldrig kedeligt.’ Jeppe bryder ind- ‘Jeg skulle lige prøve noget, og så kom jeg til at gå i dybt hul. Der ikke mudder inde i mine sko, men ret meget udenpå.’ Pigerne fortsætter med at forklare, at de har lavet et børnehjem forhaletudser -‘Vi samler en masse og kæler lidt med dem. De er rigtig bløde.’ Der er børn med net og gummistøvler allevegne, og det er en helt almindelig biologitime i 5 klasse på Lyne Friskole.

Fællesskab om sporet Raunkjær-Knude sporet startede med henvendelse fra Karen, der faktisk er barnefødt på gården Raunkjær, den ene af de gårde, der lægger jord til sporet. Lars-Ole forklarer: ‘Hun er en ildsjæl og foreslog, at vi etablerede et spor i samarbejde. Vi sagde ja med det samme. Det passede lige til vores værdigrundlag og det har vi ikke fortrudt. Vores elever har været engagerede hele vejen, og der har været masser af fin læring i processen.’

‘Samarbejdet med lodsejerne er gået rigtig fint. Søren og Fie, der har den anden involverede gård, har selv børn på skolen - Søren har endda selv gået på skolen i sin tid. Nu er de med til at give tilbage. Det er stort’ forklarer Lars-Ole. ‘Vi har et godt fællesskab om sporet’, konstaterer han med slet skjult stolthed."

Et løft til skolen ‘Faktisk var Lyne Friskole lidt støvet og vi trængte vi til at genopdage vores værdigrundlag. Sporet kom som en gave, og passede lige til os. Vi tror meget på at flytte skolen ud i naturen’ forklarer skolelederen. ‘Vi kommer tit herud, men vi bruger også sporet overfor forældrene. Det er blevet en del af vores DNA.’ Han fortsætter - ‘Vi tror jo på, at mennesket lærer på forskellig måde. Fordi vi er en friskole, så har vi jo ikke nationale test, så vi skal vise os på en anden måde. Det bruger vi bl.a. sporet til.’

Nye roller i det fri At undervisning under åben himmel er med til at styrke det faglige miljø er Mette, der også er lærer på skolen og Lars Oles højre hånd, ikke i tvivl om. ’Når vi er hjemme på skolen, så ved vi godt hvem der er fagligt stærke. Herude er alle mere lige. Dem der ikke er så meget fremme i klasselokalet er mere fremme her. Så finder de sammen som børn, på lige vis, fordi de finder respekten for hinanden.’ Mette fortsætter: ‘Tag fx den her femte klasse - jeg ved hvem, der boglige og hvem der ikke er det. Men herude i naturen bryder de det op på en anden måde. Børnene får nye pladser. Det er så fedt at opleve. ‘Vi er bare en klasse, der er sammen. Det er lidt friere her.’ forklarer pigerne fra før.

Naturen som klasselokale Anna siger det lige ud - ‘Det er er sjovt, og man kan blive helt vildt beskidt. Så leger man rigtigt.’ Jeppe fortsætter: 'Man får lov til at prøve noget andet i stedet for at sidde i et kedeligt klasselokale.’ Og som de sidder der i rundkreds på græsset med Lars-Ole på en træstub i dyb samtale om træer og hvordan man kan kende den ene slags fra den andet, så ser det også ud til at give god mening for alle.

Lars-Ole forklarer: ‘Man kan jo røre ved tingene herude, alt bliver mere vedkommende. Det her er en biotop, som vi kender, som vi kan frekventere på forskellige tider af året. For eleverne er det en kæmpe oplevelse.’ Mette opsummerer - ‘børnenes nysgerrighed bliver skærpet, når man er i naturen. Der er hele tiden nye oplevelser. Det er modstykket til at modtage passiv undervisning.’ Øjeblikket efter får børnene udleveret grensakse og de går resolut i gang med at beskære træer og buskads.

Lærerne er enige om at det er vigtigt at holde fast i fællesskabet omkring sporet. At undervise ude er et godt modtræk til den digitale verden børnene også gebærder sig i. ‘Ellers får vi nogen børn, der bliver meget ensporede. Vores samfund har brug for børn, der kan noget forskelligt og det vil vi gerne bruge naturen til at styrke.’ samstemmer lærerne fra Lyne.

Lokalt samlingspunkt Det er ikke kun det pædagogiske der tæller for folkene bag Raunkjær Knude Sporet. Mette pointerer - ‘Herude arbejder vi sammen på kryds og tværs. Sådan kan vi holde det kørende i de små samfund. Borgerforeningen var også med i arbejdet med sporet.’ Projekter som at etablere et spor er med til at styrke sammenholdet lokalt. ‘Projektet har samlet os. Det er jo bevist, at naturen gør os glade’ siger hun med et smil. ‘Vi er også glade for at gøre opmærksom på, at dyrefolden, der er en del af sporet, har ligget her i mange mange år. Der er ældre borgere, der har været nede og kigge og kan kende den. De sagde, at de havde løbet og leget tagfat hernede i deres barndom. Det er jo en god historie. Det er fantastisk at få sat fokus på’ fortæller Lars-Ole.

En højere enhed Timerne på sporet er snart forbi og det er blevet tid til madpakker. En gruppe piger supplerer den medbragte pastasalat med tissemyrer der kravler om benene på dem. Emily udbryder: “Jeg kan godt lide at spise myrer, jeg har spist dem siden jeg gik i 0. klasse.’ Flere har smagt på myrerne og mener at de smager af lime. Camilla overgiver sig ‘Okay jeg prøver. Aj det er surt! Tænk jeg har spist en myre!’ Og sådan er der så mange små og store overraskelser når man bevæger sig udenfor i naturen. Nogen spiser myrer, andre kravler i træer, alle er på opdagelse - og leg, undervisning og naturpleje går op i en højere enhed. Lars-Ole får det sidste ord.

‘Alt it alt er sporet vigtigt for os. Det er med til at støtte den form for læring, som vi synes er vigtig for sikringen af vores fremtid. Vi skal have fællesskab fremfor egoisme. Herude bliver du skubbet ud i at se og anerkende andre. Det er vigtigt i dag, så det ikke er så mig-mig-mig.’