Lav et spor
Har du lyst til at lave nye vandrestier sammen med andre i dit lokalområde? Så bliv frivillig med SPOR så flere får mulighed for at komme ud i naturen.
På vores kort kan du finde alle vores spor og du er velkommen til at udforske kortet nærmere og find det spor du allerhelst vil gå. Ellers har vi lavet fem anbefalinger til dig herunder.
Tornby
I Tornby har du mulighed for at udforske det varierede og smukke landskab i og omkring Tornby. Sporene i Tornby byder på smukke og varierende oplevelser med forskellige sværhedsgrader. Med en samlet længde på 34 KM er der noget at tage fat på. Hvis du har mod på mere er der mulighed for det i Tornby klitplantage.
TornbyKalk Kaminoen
Kalk Kaminoen tager vandreren gennem et smukt landskab af stor naturmæssig og kulturhistorisk værdi. Rutens start og slut finder du i henholdsvis Stoholm og Skelhøje, hvorfra du kan fortsætte ad Hærvejen mod nord og syd. Du kan selvfølgelig gå ruten begge veje.
Landskabet i vandrerutens nordlige del er stærkt præget af århundreders kalkbrydning i Daugbjerg og Mønsted. De flade hede arealer åbner sig længere sydpå, hvor det første større forsøg på hedeopdyrkning blev udført af tyske kolonister ved Grønhøj og Havredal i 1760-erne, og den første egentlige skovplantning fandt sted ved Stendal 1788.
Kalk Kaminoen kan starte i Stoholm, hvortil der er bus fra Viborg og Skive eller tog fra Langå og Struer. Vandreruten kan også påbegyndes i Skelhøje, hvor bussen mellem Viborg og Herning stopper. Man kan naturligvis også vælge kun at tilbagelægge kortere strækninger af ruten.
Freerslev
Freerslev Kotel er et landbrug, hvor Erik og Inge, producerer både kød og plantebaserede fødevarer. Erik er fuldtidslandmand og varetager den daglige drift af gården. Inge tager sig af besøgstjenesten på gården og er selvfølgelig også med til at passe alle dyrene. Der er omkring 300 stk. kødkvæg i alle aldre på gården. De går i løsdriftsstalde og kommer ud på græs hver sommer, hvor de mange steder er med til at lave naturpleje på store naturområder.
Ud over at være et landbrug, har Erik og Inge også lavet et spor på deres jord, hvor man kan komme helt tæt på alle de tiltag som de har lavet til gavn for naturen på deres bedrift.
Røjle Mose
Dette Særlige spor giver dig mulighed for at opleve forskellene ved at bevæge sig gennem vidt forskellige bio- og geotoper. Der varierede landskab og natur er helt speciel geologisk rejse med rod tilbage i den sidste istid, Weichsel-istiden der sluttede for omkring 10.000 år siden.
Sporet starter ved Strib Skoles boldbane på Søborg Alle, gennem dyrelågen ind til selve Røjle Mose. Der er mulighed for at parkere på Strib Skoles parkeringsplads, Røjlemosevej 9, Strib.
Ruten er 3,3 km. Tager man det udvidede spor er ruten ca. 4 km lang. Begge ruter er markeret med gule pile.
Bøtø Nor
Gå på opdagelse ud i Bøtø Nor området og følg sporet på et ca. 15 km langt netværk af stier på tværs af Falster. Sporet går fra Bøtøskoven til Bøtø Nor gl. pumpestation ved Marrebæk. Sporet fører dig herfra ud i det åbne land langs grøfter, kanaler og markveje. På ruten kommer du forbi både intensive landbrugsområder samt kæmpestore naturområder.
Bøtø Nor har oprindeligt været en fjord med et stort fladt strandsø- og strandengsområde på ca. 2.000 ha. Fjorden var ca. 15 km lang og op til en km bred. En afvanding af området blev igangsat omkring 1860 med bygning af diger, gravning af kanaler og etablering af en pumpestation. Resultatet af dette arbejde danner rammerne om det Bøtø Nor, som vi kender i dag.