Voerladegaard

Voer kommer af det gamle danske ord wara, som betyder et udyrket område. Klostre blev principielt grundlagt på øde jord og måtte udvides ved at modtage testamentariske gaver. Navnet på landsbyen Voerladegård har rod i, at her lå Voer Klosters magasinbygninger til de landbrugsprodukter, som klostrets
bønder afleverede som afgift for at kunne dyrke klostrets jord.

Voer Kloster vokser
I 1400-tallet lægges Vissing Klosters jord under Voer Kloster, og derved bliver Voer Kloster et af de tre store klostre i Søhøjlandet sammen med Øm Kloster og Ring Kloster. Op gennem middelalderen udvidedes klostrenes landbrugsarealer ved gaver, typisk fra gårdejere uden arvinger. Umiddelbart før reformationen i 1536 ejede den katolske kirke næsten en trediedel af Danmarks landbrugsareal, som blev drevet af fæstebønder tilknyttet klostrene.

Krongods
Ved reformationen i 1536 overgik ejerskabet af kirkens gods til kongen. Klostrets fæstebønder blev nu fæstere under kronen. I 1660 efter Svenskekrigene stod landet med enorme ødelæggelser. Enevælden skulle afværge krisen, og hæren blev moderniseret. Fra 1670 indsatte kongen ryttersoldater på kost og logi hos
fæstebønderne inden for kronens gods. Det Skanderborgske Rytterdistrikt skulle stille 700 ryttersoldater.
I begyndelsen af 1720 oprettede Frederik 4. en række skoler i rytterdistrikterne. Børn fra Voerladegård kunne komme i skole på rytterskolen i Sdr. Vissing. Senere blev der oprettet en skole i Dørup, som børn fra Voerladegård også kunne gå i.

Rytterauktionen
Ved rytterauktionen i 1767 på Skanderborg Slot solgte kongen krongodset til private opkøbere. Opkøberne var bl.a. godsejere, købmænd og embedsmænd samt nogle af fæstebønderne, som kunne købe deres fæstegårde og blive selvejere. Landsbyerne Såby, Yding, Hem, Dørup, Voerladegård, og Gantrup blev ved auktionen udlagt som fæstegods til en ny hovedgård – dannet af gårdene Møldrup og Krog. Disse gårde
og landsbyer blev samlet solgt til handelsmanden Jokum Rodenborg de Lichtenhjelm fra Horsens. Lichtenhjelm valgte i 1769 at sælge hovedgården og bøndergodset til magister Borch, præst i Grejs. Borch adskilte bondejorden fra hovedgården og solgte fæstegårdene til bønderne.

Bønderne og udskiftningen
I 1797 opgav man dyrkningsfællesskabet og indførte individuel landbrugsdrift. Man samlede jorden til de enkelte gårde i store markfelter, hvor man før havde dyrket jorden i mange, lange og smalle strimler imellem hinanden. De 6 selvejerbønder fik delt agerjorden, skoven og engen imellem sig samt et stykke eng i Klosterkær. Bønderne frasolgte senere nogle af de fjernest liggende arealer, og her opstod en række gårde og husmandsbrug i landskabet omkring landsbyen.

Nyere tid
Udskiftningen betød, at landbrugsproduktionen steg, og der blev behov for bedre muligheder for at forarbejde
landbrugsprodukterne og transportere dem videre til kunderne. Voerladegård var i spil som stationsby på en banestrækning Skanderborg-Brædstrup-Esbjerg, men planerne blev opgivet. For bønderne blev andelsbevægelsen en mulighed for at stå sammen og øge indtægterne. Flere af gårdene flyttede ud fra landsbyen. Nogle af de gamle stuehuse i landsbyen blev aftægtsboliger eller overtaget af husmænd og håndværkere.
Byen begyndte at vokse, da nye behov for handel, service og håndværk opstod. Voerladegård fik bl.a. foderstofforretning, smed, brugs, købmand, vognmandsforretning bager, skrædder, skomager, trikotagehandel, og vindmølle med savskæreri. På en af de udflyttede gårde, havde man krohold. Ved Holmedal 52 blev byens første forsamlingshus opført i 1890. I 1947 købte Andelsselskabet Voerladegård
Forsamlingshus en grund på 3000 kvadratalen til opførelse af byens nuværende forsamlingshus på Holmedal 54. Indtil 1908 gik børnene fra Voerladegård enten i skole i Sdr. Vissing eller i Dørup. I 1957 indviedes Voerladegårds nyopførte centralskole for hele sognet, og rummer i dag børnehave, skole med 0-6. klasse og SFO og klub.