Visby

Den afmærkede rute er 5,3 km lang og starter på Madevej ved Visby kirke. Der er mulighed for at parkere på kirkens parkeringsplads foran kirken ved Trøjborgvej, hvor man også finder en infostander. Ruten går gennem landbrugsjord op langs mosen og ud på Trøjborgvej. Undervejs kan man nyde den sønderjyske natur samt udsigt til ruinen ved Trøjborg, som er af stor historisk betydning for egnen.