Trælborgdalen

Starten for turen i Trælborgdalen ligger ved vigepladsen på Fabjergvej, hvor Fabjergvej og Krogsgårdsvej møder hinanden. Turen strækker sig over 5,5 km og egner sig ikke for gangbesværede, da der er stejle passager. Godt fodtøj anbefales og skal vælges efter vejrforholdene. Turens varighed er ca. 2 timer.

Trælborgdalens dannelse

Trælborgdalen blev dannet i forbindelse med isens afsmeltning efter sidste istid. Efter isens sidste store fremstød, som nåede ca. 1 km syd for dalen, blev den dannet ved erosion under bortledning af smeltevand mod nord. Resultatet blev en dyb eroderet dal, som strakte sig fra Nr. Nissum i en syd østgående bue for derefter at løbe direkte mod nord ved Gudum til Nissum Bredning. I tiden efter afsmeltningen og til i dag, blev der ligeledes dannet dybt eroderede sidedale . Lokallitetens dannelse er vigtig i Geopark Vestjylland sammenhænge.

Trælborgdalens vandløb

Dalens vandløb kaldes i dag Klostermølle Å og efter Gudum mod nord Faldå. Vandløbets opland blev efterfølgende området mellem de massive randmoræner mod nord og vandskellet mod vest og syd. De stejle skrænter ned mod å dalen er mange steder bevaret. Perioder med vekslende tø og frost har skabt de karakteristiske terrasser/fårestier . Dalens vandløb fremstår som et biologisk set værdifuld vandløb, der med høj vandhastighed upåvirket snor sig gennem dalen. Åen har sit eget liv og placering. Mange steder eroderes de stejle skrænter og i dalbunden ændrer slyngningerne sig hele tiden.

Trælbordalens natur overdrevet

Området rummer især arealer, der kun kunne udnyttes til afgræsning. Det var især de stejle skrænter, særligt ufrugtbare arealer og våde enge som blev brugt. Sådanne arealer kalder man i dag overdrev. En afgræsning gennem mange år skabte en særlig sammensætning af planter og dyr, som ofte rummer sjældne arter. Temperatur, fugtighed og lys er meget forskellig på nord- og sydvendte overdrev, og medførte igen en yderligere tilpasning af forskellige planter og dyr. I Trælborgdalen har man i 2019 fundet i alt 12 rødlistede arter tilhørende få grupper af insekter. Det er mange for et lille lokalområde. Desuden findes der mindst to rødlistede arter af vokshatte (svampe) ud over det man ikke rigtig har kendskab til. Der er desuden registreret mindst 8 forskellige arter af flagermus lidt længere nedstrøms i dalen. De naturlige terrasser på skrænterne brugte og bruger dyrene i forbindelse med deres færden, ligesom træer og buske blev holdt nede. Engarealer havde især i gamle dage stor værdi i forbindelse med kreaturhold, da den naturlige tilførsel af næringsstoffer ved oversvømmelser på forskellige tider på året, øgede produktiviteten af græs. I disse kulturpåvirkede områder opstod særlige dyre- og plantesamfund, som man i dag har svært ved at bevare og mange steder helt forsvinder. Der er mindre fragmenter af skov på skrænter eller i nærheden af ådalen. Især findes der selvsået opvækst af især hvidtjørn, slåen og andre stikkende planter, som kreaturerne ikke har kunnet holde nede.

Gamle overdrev under kultur

En intensiv opdyrkning af gamle overdrev vil i løbet af få år næsten uopretteligt medføre en kraftig faldende artsdiversitet. Især er det meget svært at nå tilbage til tidligere tiders næringsfattige tilstande. Områder i dalbunden udgør et sådant område, som nu udelukkende afgræsses, idet der også kan laves slæt. En tilbagevenden til et gammelt næringsfattigt overdrev, kræver imidlertid stabile forhold gennem mange år, hvor der ikke gødskes, jordbehandles eller på anden vis ændres på forholdende i området. Så tidshorisonten er lang, da det samtidig skal være muligt for de tidligere planter at indvandre.

Landbrug og bærproduktion

I området omkring Trælborgdalen findes overvejende intensivt drevne landbrugsarealer med en blanding af økologiske og traditionel brug. Et nyt element i dansk landbrug er imidlertid, at det i dag er muligt indenfor EU regler at dyrke bærbuske og høste bær. Bærproduktion kan dermed i dag avles med hektarstøtte. Betingelserne er 2000 planter pr. ha jævnt fordelt på arealet. Med en jævn fordeling forstår man også buske, som står på rækker med op til 9 meters afstand. Dermed kan andre afgrøder dyrkes mellem rækkerne. På arealerne høstes solbær, ribs og stikkelsbær.

Fredede kulturminder

Arkæologiske fund viser, at mennesker har boet og færdedes her siden stenalder, bronzealder og jernalder. De mange gravhøje langs ”oldtidsvejen” fra Dybe Å i vest og Viborg i øst vidner også herom. På stien gennem Trælborgdalen ligger Trælborg og Røverstuen , idet det i tidligere ufredstider kunne være nødvendigt at beskytte både folk og fæ. Da arkæologer ikke har undersøgt disse lokaliteter, kan man ikke præcist angive deres opbygning og funktion.