Den afmærkede rute er ca. 3,5 km lang. Sporet går fra Stoholm Vandrerhjem til Mønsted Kalk-gruber, men det er også muligt at starte ved Smollerup Kirke, som ligger ca. midt på ruten. Stien går gennem et kuperet landskab. Området er kendt for sine geologiske og biologiske lokaliteter og rummer samtidig megen kulturhistorie. Fra Mønsted Kalkgruber fortsætter en ca. 3 km lang natursti til Daugbjerg Kalkgruber. God tur!