Skyggerslund
Den afmærkede rute er på 1,6 km, og der er to indgange til sporet. Beskrivelsen af ruten tager udgangspunkt ved Flemming Efterskole. God tur!
Gummistøvler er ofte påkrævet, og stierne er ikke egnede til barnevogne eller gangbesværede. Parkering er kun tilladt på P-pladsen for enden af Fredensvej (bag efterskolen). Parkering ved Skyggerslund frabedes. Der er bord og bænk ved skovsøen og der er mulighed for at nyde medbragt mad eller kaffe på Flemming Borgergrund, hvor der både er bålplads, kæmpe- grill, legeplads og en overdækket terrasse.
Praktiske oplysninger
Du er gæst på lodsejerens private ejendom, og sporet er åbent for færdsel til fods. Sporet kan delvist være trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst påvirke passagen. Pas på naturen, hold hunden i snor og tag dit affald med dig. Sporet er ikke åben for cyklister. Sporet kan være midlertidigt lukket pga. jagt. mv.
Oplevelser på sporet
Oplever du noget på din gåtur som SPOR bør vide kan du kontakte os.