Dette særlige spor giver mulighed for at opleve forskellene ved at bevæge sig gennem vidt forskellige bio- og geotoper. Det varierede landskab og natur er en helt speciel geologisk ”rejse”, med rod helt tilbage i den sidste istid, Weichsel-istiden, der sluttede for omkring 10.000 år siden.
Sporet starter ved Strib Skoles boldbane på Søborg Alle, gennem dyrelågen ind til selve Røjle Mose. Der er mulighed for at parkere på Strib Skoles parkeringsplads, Røjlemosevej 9, Strib.
Ruten er 3,3 km. Tager man det udvidede spor er ruten ca. 4 km lang. Begge ruter er markeret med gule pile.