Nerup Kirkesti, Suldrup

Sporet forbinder stisystemet ved Suldrup Sø med stisystemet ved Hjedsbæk. Ruten er afmærket med gule pile og kan starte ved Suldrup Sø (Rundtur 5km) eller ved Hjedsbæk Gl. Kro (Rundtur 3km). Der er gode parkeringsmuligheder begge steder.

Området ved Nerup er en del af en dalsænkning, skabt under tidligere istider. Landskabet er varieret med bakker og dale, landbrugsjord, hede, eng og mose. Sporet fører dig til to storslåede udsigtspunkter, hvorfra man kan se langt ud over Nerup Sø og over Hjedsbæk. God tur!