Lorens have

Den indtegnede rute er ca. 2 km, men der er god mulighed for at forlænge turen, f.eks. langs stranden. God tur! Sporet er etableret af Tambohus Bylaug i samarbejde med projekt »Spor i Landskabet«.

Lidt om landskabets tilblivelse

Tambohus ligger nord for israndslinjen i et typisk morænelandskab. En bakketype, som er meget almindelig på Thyholm, er de såkaldte »falske bakker«. Det er bakker, der er dannet af smeltevandet fra det højere liggende moræneplateau. Helleriis Bakke syd for Tambohus er et smukt eksempel på en sådan. Tambohus by ligger på en gammel strandvold, og RØRSKOVEN er en del af en gammel fjordarm. Øst for kroen vokser strandvolden stadig. Undergrunden er meget kalkholdig.

 

Om Tambohus

Efter Den Gamle Poststi fortsætter ruten på grus- og asfaltvej gennem Tambohus. Tambohus var helt op i 1980’erne et aktivt fiskeleje, hvor bl.a. ålefiskeriet spillede en stor rolle. Navnet Tambohus fik byen efter Peder Larsen Tambour, der i 1809 opførte et hus på et stykke jord ved stranden. Før den tid var Tambohus en øde strand, man kun kom til, hvis man var på rejse til Mors og Jegindø, eller der kom fragtskib fra Norge med træ og tog korn med tilbage. I 1830 fik Peder Tambour sin kongelige bevilling med eneret til færgefart mellem Tambohus og Jegindø, og i 1842 kom der til færgestedet en kongelig privilegeret kro ved Christian den 8. Omkring 1900-tallet byggedes der huse langs med vejen, og fiskelejet opstod. I dag er der en dæmning mellem Tambohus og Jegindø. Fiskeriet er som erhverv ophørt, men kroen består stadig og er bl.a. kendt for sine lækre stegte ål!

 

Landmandens afgrøder

Langs sporet ses marker med forskellige afgrøder. De afgrøder, der især præger billedet, er raps, hvede og byg. I forhold til tidligere tiders mange forskellige afgrøder, vil nogen nok synes, det virker lidt ensformigt, men flot ser det imidlertid ud, når rapsen i maj-juni står i fuld flor og lyser op i det danske landbrugsland.

Rapsen er tilført landbrugets afgrøder, da den ren økonomisk giver et godt udbytte og – det er måske det vigtigste – så er den medvirkende til at give den vekseldrift på markerne, som tidligere tiders mange afgrøder gav. Desuden »tilfører« den kvælstof til marken, som de øvrige kornsorter kan udnytte. Raps er en »kålplante«, hvor det er frøenes indhold af olie, man udnytter, især til fødevarer, men olien kan også bruges som brændstof i biler og til opvarmning!

Vinterhveden er blevet meget almindelig, bl.a. fordi den medvirker til at opfylde lovens krav om 70% grønne marker om vinteren. Vinterhveden klarer sig godt som vinterafgrøde. Den bruges ikke til mel, da dens indhold af protein ikke er så stort, som i den amerikanske hvede.

Vinterbyggen er ligesom hveden med til at opfylde kravet om 70% grønne marker. Den giver knap så stort et udbytte som hveden og er også senere kommet til som vinterafgrøde. Skal man bruge stråene (halmen) til dyrefoder, er byghalm bedre end hvedehalm. Begge kornsorter bruges til foder.