Løng

Natursti i Løng Grusgrav, 4 km nord for Sorø. To stier på 5 km. Sporet har forbindelse til Sporet gennem kulturlandskabet nord for Sorø.

 

I fremtiden vil der blive gravet yderligere nord for Egevej og nord for Kalundborgvej, og der vil opstå nye ”kulturlandskaber”. Råstofområderne i Sorø Kommune omfatter 1350 hektar af kommunens i alt 31.665 hektar - eller ca. 4,3 %. Efterbehandlingen af de udgravede områder skal ifølge Region Sjællands Råstofplan sikre, at tidligere grusgrave efterbehandles med sigte på etablering af naturområder med et sammenhængende net af stier. Dermed skal de blive tilgængelige for offentligheden. Mange af Sorøs graveområder ligger nord for Pedersborg og er dannet af et smeltevandsstrøg. Under isens afsmeltning ved afslutningen af sidste istid for 10-15.000 år siden strakte området sig fra Præstøegnen tværs gennem Vestsjælland til Saltbæk Vig i nordvest. Uforstyrrede lag af sand og sten er aflejret af en nordgående vandstrøm vest om Sorø.

 

Området er nyetableret, men både fugle og andre dyr vil hurtigt indfinde sig med de mange muligheder, som området tilbyder. Der er fugle og andre dyr, som netop elsker, at der er vid udsigt, så eventuelle fjender kan opdages på lang afstand. Visse fugle som f.eks. lille præstekrave findes kun på nygravede steder. Den fortrækker, så snart området er etableret. Hættemågen er straks flyttet ind i området, fordi der findes fødemuligheder og en sikker, omend minimal yngleplads på den lille ø i den store sø. Også den toppede lappedykker er dukket op, selvom den får svært ved at skjule sin rede i den sparsomme vegetation, men fødemulighederne er til stede, og så skal fuglene nok finde ud af det.

 

Området synes meget jomfrueligt hvad floraen angår, men det er det ikke. Der er fundet otte invasive arter i det tidligere depotområde, herunder glansbladet hæg, rynket rose, pastinak og sildig gyldenris. Der blev også fundet 56 forskellige én- og flerårige vækster, heraf en stor del, som viser, at der som dækjord er deponeret haveaffald mm. På sigt vil området blive meget spændende med mange arter, som klarer sig på lysåbne arealer med meget næringsfattig jord. På Sjælland er der få arealer af denne type. Der vil typisk indvandre græs og andre 1-årige vækster. Senere vil pionértræer som pil, birk og rød-el indvandre, og arealet vil skifte karakter, hvis ikke dette forhindres ved græsning eller slåning af arealet.