Kan du lide at gå i naturen? Har du lyst til at lave nye vandrestier sammen med andre i dit lokalområde? Så bliv frivillig med SPOR og søg en af vores puljer, der støtter etablering af nye vandrestier. Det er både sjovt og nyttigt at etablere vandrestier, så flere får mulighed for at komme ud i naturen.
SPOR støtter etablering af trampestier i hele Danmark. Alle vores stier er skabt i samarbejde med frivillige kræfter, og private lodsejere, der giver tilladelse til færdsel på jord, som ellers ikke ville være åben for offentligheden. SPOR er drevet af frivillige kræfter i alle aldre, der bidrager til at skabe adgang til oplevelser i naturen.
Det er muligt at søge en af vores to puljer: Nye spor eller Nye forbindelser.
Søg puljen Nye spor
Puljen Nye Spor støtter nye trampesti-projekter med mellem 50-80% af etableringsomkostningerne, afhængigt af hvilke kriterier der er opfyldt. Ved etableringsomkostninger forstår vi udgifter til pæle, skilte og infotavler og andre materialer.
Forudsætningen for at få støtte er:
- Sporet skal realiseres af frivillige kræfter.
- Alle spor skal gå over privat jord og give adgang til ny natur.
- Lokale kræfter skal løbende stå for vedligehold af stien.
- Sporet skal formidles til offentligheden via spor.dk og på udinaturen.dk
Vi tildeler midler efter følgende kriterier:
Alle nye spor, der lever op til ovenstående, får som minimum dækket 50% af etableringsomkostningerne.
- Etableres sporet i samarbejde med en lokal forening dækker vi yderligere +20 %
- Kobler sporet sig på eksisterende stier eller skolesamarbejder dækker vi yderligere +10%
Det er altså muligt at få dækket op til 80% af etableringsomkostningerne. Den resterende del skal komme fra egenfinansiering. SPOR sekretariatet kan rådgive om, hvordan man kan søge penge andre steder til egenfinansieringen.
Søg puljen Nye forbindelser
Puljen Nye Forbindelser støtter nye forbindelser i landskabet, der forbinder eksisterende stisystemer med hinanden eller med andre lokale attraktioner. Formålet med denne pulje er at skabe bedre sammenhæng i det danske landskab.
Vi støtter forbindelserne med 100%, dog maks 10.000 kr. eller svarende til 2 kilometers strækning.
Forbindelserne skal gå over privatjord, og der bliver ikke lavet selvstændigt informationsmateriale om de nye stiforbindelser. Forbindelsen vil blive offentliggjort og formidlet på udinaturen.dk
Kontakt os:
Man er altid velkommen til at kontakte os vi i har nogle spørgsmål eller ønsker at søge midler til at åbne en sti.
Man kan kontakte os på mail: spor@lf.dk
eller på telefon +45 3339 4090