Harpøth Havn og Damhus Å Havn

Den markerede rute er i alt cirka 4 km og kan benyttes med udgangspunkt i enten Damhus Å Havn, Harpøth Havn eller ved Sandbæk Næs. Ved begge havne er der parkeringspladser samt borde og bænke, mens der ved Sandbæk Næs kan parkeres i rabatten nordvest for gården på Sandbækvej 48. Folderkasser er opstillet ved alle tre startsteder. Havnene er offentligt tilgænge-lige, og bådejere er velkomne til at sætte båden i vandet og sejle ud på Nissum Fjord. Sejlren-derne sander til om vinteren og bliver derfor hvert forår renset op af bådelaugene, der blandt andet finansierer driften gennem årlige havnefester. Medlemmerne er både lokale beboere, sommerhusejere fra Skalstrup Sommerhusområde samt folk ude fra. De sejler blandt andet ud for at fange skrubber, helt og sild, ligesom havnene benyttes som udgangspunkt for efterårets andejagt. Havnene drives af frivillige, og gæster opfordres til at rydde op efter sig og benytte de opstillede affaldsspande. Numrene på kortet henviser til nedenstående beskrivelser.