Tidens Gang
Tidens Gang – kirkesporet fra Kildebjerg Ry til Dover Kirke forbinder det nye boligområde Kildebjerg Ry med den gamle kirke i Dover. Undervejs vil kunstværker, som inspirerer til refleksion, dukke op i landskabet, og på den måde vil oplevelsen ændre sig over tid. Tidens Gang forener natur, kultur og landskab. Med kunsten som et væsentligt element i oplevelsen og formidlingen skal stien give plads til tanker – og med næring til fantasien og smukke udsigter
får vi måske nye perspektiver på hverdagen og menneskelivet. I kirken kan vi nyde rummets ro, og vi kan lade os forundre over den tusindårs-fortælling, som kirken repræsenterer. Børn har brug for at komme ud i naturen, bevæge sig, snakke med hinanden og blive nysgerrige på verden. Derfor skal stien Tidens Gang sætte gang i oplevelser og læring både for børnefamilier og i skolesamarbejder.
Praktiske oplysninger
Du er gæst på lodsejerens private ejendom, og sporet er åbent for færdsel til fods. Sporet kan delvist være trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst påvirke passagen. Pas på naturen, hold hunden i snor og tag dit affald med dig. Sporet er ikke åben for cyklister. Sporet kan være midlertidigt lukket pga. jagt. mv.
Oplevelser på sporet
Oplever du noget på din gåtur som SPOR bør vide kan du kontakte os.