Rosnæs
Sporet ved Rosnæs ligger ca. 6 km. øst for Vordingborg, mellem Nyråd og Farøbroen. Tag evt. bybus nr. 2 fra Vordingborg, som stopper for enden af grusvejen til Rosnæs. Parkering ved græsstykket nær gården. Den afmærkede rute er ca. 4 km lang. God tur!
Vidste du at Rosnæs sporet er et vildt spiseligt spor?
Dette spor har eksisteret siden SPOR blev søsat for mere end 25 år siden, og her på Sjællands sydspids kan du nyde den fremragende udsigt over Storstrømsbroen og Farøbroerne. På sporet går du langs med læhegn, og du kommer helt ned til vandkanten. Læhegnene bugner af spiselige urter, buske og træer, og når du kommer til stranden kan du gå på opdagelse og nyde din medbragte mad eller de fundne urter. Nu kan du også nyde de spiselige planter langs sporet. Vi håber du nyder turen.
Praktiske oplysninger
Du er gæst på lodsejerens private ejendom, og sporet er åbent for færdsel til fods. Sporet kan delvist være trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst påvirke passagen. Pas på naturen, hold hunden i snor og tag dit affald med dig. Sporet er ikke åben for cyklister. Sporet kan være midlertidigt lukket pga. jagt. mv.
Oplevelser på sporet
Oplever du noget på din gåtur som SPOR bør vide kan du kontakte os.