Rhodesporet

Rohdesporet fra Præstebro til Galten Torv er koblet til Skolesporet Båndet mellem Låsby Station og Galten Torv.

Rohdesporet fra Præstebro til Galten Torv er koblet til Skolesporet Båndet mellem Låsby Station og Galten Torv. Bemærk, at de dele af Rohdesporet og Båndet, som ligger vest for Galten, egner sig bedst til solidt og vandtæt fodtøj.

Den med gult afmærkede rundtur på Rohdesporet er 7,2 km. Her krydser man Lyngbygård Å på
en stibro, der er bygget specielt til Rohdesporet. Turen frem og tilbage fra den gule rute og ind til
Galten Torv via den grønne rute giver yderligere 1,2 km til turens længde.

Kombinerer man Båndet fra Galten Torv til Præstebro og via Rohdesporet forbi Rohde Mølle og
landsbyen Rohde tilbage til Galten Torv via Galten Bro, så er denne rundtur på 12 km.

Tak til lodsejerne for at lægge jord til. God fornøjelse med turen.

1 – Landsbyen Rohde
Navnet Rohde kommer af ordet rydning, og det tyder på, at landsbyen er meget gammel – måske fra vikingetiden, hvor man ryddede skov for at få landbrugsjord.
Den ældste skriftlige omtale af Rohde stammer fra 1403, hvor det blev kaldt Rutte. I 1479 nævnes navnet Ruudegaard. 

Rohdegård og Øm Kloster
I 1403 blev Rohdegård skænket til Øm Kloster af Gotskalk Rostrup, der tilhørte en holstensk adelsslægt ved navn Rastorf. Familien var indvandret til Danmark i 1300-tallet. Gotskalks far, Markvard Rostrup, havde tidligere været lensmand på Skanderborg Slot.

Kongens fæstegods
Efter Reformationen i 1536 overtog kongen klostrenes jord.
Dermed blev Rohdegård kronens ejendom, og bønderne, som dyrkede jorden, blev fæstebønder under kongen. I 1554 nævnes Rohdegård i en fortegnelse over Øm Klosters tidligere gods. Dengang var der to fæstebønder på gården. Rohdegård blev en del af kongens private jagtområde, kendt som Den Skanderborgske Vildtbane, og blev administreret fra Skanderborg Slot.

Rytterdistriktet
I slutningen af 1600-tallet, kom området under Det Skanderborgske Rytterdistrikt. I rytterdistrikterne gik fæstebøndernes afgifter til den danske rytterhær.
Danmark havde 12 rytterdistrikter frem til 1760’erne, hvor hæren blev omlagt, og jorden blev solgt på auktion.
Rytterauktionen i 1767.
Ved auktionen i 1767 over Det Skanderborgske distrikt bestod Rohde af to store gårde, hvoraf den ene var delt i to fæsteforhold – altså en tvillingegård. I alt var der tre fæstebønder. De betalte både afgifter til kongen og til Aarhus Hospital. Ved auktionen købte grevskabet Frijsenborg Gods fæstegårdene i Rohde samt gårdene i Skjørring, Sjelle og Herskind. Den største gård i Sjelle, Sjelleskovgård, blev genopbygget og fik efter grev Wedel navnet Wedelslund, som de øvrige fæstegårde derefter hørte under.

Selveje og senere ejere
I 1828 solgte Frijsenborg-familien Wedelslund og gårdene til handelsfirmaet Warburg i Altona. Warburg solgte efterfølgende gårdene videre til bønderne, som derfor blev selvejere. Rohdegård blev frikøbt til selveje i 1830 af Christian Laursen Højriis.

Landsbyen Rohde fra 1800-tallet
Et matrikelkort fra 1816 viser, at der midt i ejerlauget Rohde lå tre store gårde og et par huse samlet. En af gårdene flyttede ud før 1862, men blev revet ned igen inden år 1910. Siden da har der ligget to gårde i Rohde.

2 – Rohde Mølle
Hejbækken kommer fra nord og løber ud i Lyngbygaard Å ca. 1 km sydøst for Præstebro.
I slugten med Hejbæk optræder på kortet fra 1876 en opstemning af Hejbækken ved Skovhuset. Ved opstemningen lå Rohde Mølle. Fra ca. 1870 var her stampmølle med hørskætteri, senere savværk og kornmølle. Mølleriet nedlagt i 1940.

3 – Præstebro
Den lille vejbro, Præstebro, markerer skellet mellem Låsby sogn i syd og Sorring sogn i nord. Vejen mellem Låsby og Farre løber via Præstebro over Lyngbygaard Å.
Stationer blev typisk anlagt, hvor større veje krydsede banen – således også Låsby Station, som blev opført syd for Præstebro. Den 24. april 1902 blev banestrækningen Aarhus-Hammel officielt indviet.
Før jernbanen kom, lå der et lille hus, kendt som Ullas Hus (Østerskovvej 27), der var opført i 1873. Efterfølgende kom flere huse til langs Kjærlingsvej, og stationsbyen voksede frem.

4 – Landsbyen Galten
Galten har i 2025 næste 10.000 indbyggere og var hovedbyen i den historiske Galten Kommune. Ved kommunalreformen i 2007 blev Galten lagt under Skanderborg Kommune. Galten var en lille landsby med gårde og huse liggende tæt omkring kirken. Men fra 1820 fandt en betydelig udflytning sted.

Landevej og jernbane
Den største koncentration af nybyggeri fandt efter 1850’erne
sted langs den nyanlagte landevej Aarhus-Silkeborg lidt mere end en kilometer syd for kirken. Området mellem landsbyen og landevejen blev især bebygget efter anlæggelsen af den nye Århus-Hammelbane med stationsbygning fra 1902 mellem kirken og landevejen. I området mellem stationspladsen og kirken flyttede håndværkere, handlende samt læge og apotek ind, og det tilførte området et byagtigt præg.

Galten Kommune
Byens vækst fortsatte sydpå langs Søndergade. Især efter opførelsen af et alderdomshjem med kommunekontor i 1954, en ny handelsskolebygning året efter samt centralskolen, Gyvelhøjskolen. Det satte gang i bebyggelsen af området mellem landevejen og banen.
Fra begyndelsen af 1960’erne blev Galten præget af nye parcelhuse., og indbyggertallet blev frem til i dag mere end 10-doblet.