Øster Tørslev Kær

Sporet ved Øster Tørslev Kær ligger ca. 16 km nordøst for Randers mellem landsbyerne Tvede og Øster Tørslev. Digerne langs fjorden giver mulighed for at komme ud at se det særprægede landskab. Den smalle fjord med sivområder og rigt fugle- og dyreliv er et studie værd. Kom en tidlig morgen, når tågen hænger over de lave enge og et stort fragtskib sejler ud fra Randers i det første morgenlys. Her får du afstand til det travle hverdagsliv. Ruten er ca. 4 km lang. Numrene på kortet henviser til nedenstående beskrivelser. God tur!

Praktiske oplysninger

Åbn kørselsvejledning

Du er gæst på lodsejerens private ejendom, og sporet er åbent for færdsel til fods. Sporet kan delvist være trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst påvirke passagen. Pas på naturen, hold hunden i snor og tag dit affald med dig. Sporet er ikke åben for cyklister. Sporet kan være midlertidigt lukket pga. jagt. mv.

Oplevelser på sporet

Oplever du noget på din gåtur som SPOR bør vide kan du kontakte os.