Kongshøj Ådal

Velkommen til sporet ved Kongshøj Ådal

Den afmærkede rute er 2,5 km lang. For at lave en rundtur kan du gå tilbage på cykelstien langs Svendborg Landevej (i alt 4,0 km). Numrene på kortet henviser til nedenstående beskrivelse.

God tur.

Den første del af sporet går ad landmandens kørespor. Hver gang landmanden kører i marken, sørger han for, at traktorhjulene kører i de samme spor. De fremstår derfor som ”stier” i den dyrkede mark.

Arealerne du går på, hører til Haulund og Bakkegården i Tårup,  i alt har de 643 ha og der dyrkes rødsvingel, hvede, vårbyg og vinterraps. Desuden laves ca. 20.000 slagtesvin om året med 565 søer.

Sporet ved Kongshøj Ådal ligger ca. 10 km. syd for Nyborg. Tag evt. bus 910, der kører mellem Svendborg og Nyborg, den passerer Ågården ved krydset Åvej - vej 163. Den afmærkede rute er ca. 3½ km lang. Den kan dog afkortes til ca. 2½ km (se kortet). Sporet er åbent fra kl. 10 til solnedgang.

Praktiske oplysninger

Åbn kørselsvejledning

Du er gæst på lodsejerens private ejendom, og sporet er åbent for færdsel til fods. Sporet kan delvist være trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst påvirke passagen. Pas på naturen, hold hunden i snor og tag dit affald med dig. Sporet er ikke åben for cyklister. Sporet kan være midlertidigt lukket pga. jagt. mv.

Oplevelser på sporet

Oplever du noget på din gåtur som SPOR bør vide kan du kontakte os.