Kalk Kaminoen

Kalkkaminoen Sarahgreen Sep 2023 Kongenshushede Drone

Strækningen er på cirka 30 km, hvoraf de 24 km tilbagelægges ad mark- og grusveje samt trampestier. Så husk det gode fodtøj. Følg de hvide retningspile og det blå skilt med den hvide flagermus, som er vartegnet for Kalk Kaminoen. Undervejs vil en række infotavler fortælle mere om det, du møder på din vej. Du passerer blandt andet forbi kalkgruberne i Mønsted og Daugbjerg og videre gennem den smukke og særegne Søgård Mose til Kongenshus Mindepark. Stien fører over heden til Grønhøj og videre frem til Skelhøje, der er kendt som istidens grænse mellem flad hedeslette og morænebakker. Kalk Kaminoen har fået sit navn på grund af de store kalkforekomster, tusindvis af flagermus i gruberne og den tørvegravning, der gennem århundreder har præget egnens kultur. Vandrestien fortæller også historien om opdyrkning af heden og om kartoffeltyskerne på Alheden. 

Kalk Kaminoen tager vandreren gennem et smukt landskab af stor naturmæssig og kulturhistorisk værdi. Rutens start og slut finder du i henholdsvis Stoholm og Skelhøje, hvorfra du kan fortsætte ad Hærvejen mod nord og syd. Du kan selvfølgelig gå ruten begge veje.

Landskabet i vandrerutens nordlige del er stærkt præget af århundreders kalkbrydning i Daugbjerg og Mønsted. De flade hede arealer åbner sig længere sydpå, hvor det første større forsøg på hedeopdyrkning blev udført af tyske kolonister ved Grønhøj og Havredal i 1760-erne, og den første egentlige skovplantning fandt sted ved Stendal 1788.
Kalk Kaminoen kan starte i Stoholm, hvortil der er bus fra Viborg og Skive eller tog fra Langå og Struer. Vandreruten kan også påbegyndes i Skelhøje, hvor bussen mellem Viborg og Herning stopper. Man kan naturligvis også vælge kun at tilbagelægge kortere strækninger af ruten.

Godt at vide om sporet

Transport

Det er muligt at tage toget til og fra Stoholm, gældende køreplaner kan findes på Arriva's hjemmeside.

Det er muligt at tage busser til og fra Skelhøje, og Stoholm, gældende køreplaner kan findes på Midttrafik's hjemmeside.

Toiletter og borde/bænke

Langs Kalk Kaminoen er der flere steder mulighed for adgang til offentlige toiletter, ligesom det flere steder er muligt at gøre holdt ved borde-bænke. Hvor disse forefindes fremgår af kortet.

Proviant

Det kan være fornuftigt at tage lidt mad og drikke med i rygsækken. Derudover kan du proviantere i Stoholm, Mønsted og Skelhøje.

Spis

Hvis den lille eller store sult melder sig på turen, er der flere muligheder ved eller tæt på ruten. Tjek åbningstiderne først, så du ikke kommer til en lukket dør.

Dagligvarebutikker i Stoholm

Flere pizzarier i Stoholm

Bager og Slagter i Stoholm

Stoholm fritids- og kulturcenter

Cafe Kridthuset v/Mønsted Kalkgruber - Entre

Pizzeria i Mønsted - 2 km. fra sporet

Brugsen i Mønsted - 2 km. fra sporet

Mønsted Kro - 2 km. fra sporet

Daugbjerg Kalkgruber

Cafeen ved Daugbjerg Minilandsby

Kongenshus Kro og Hotel

Grønhøj Kro efter aftale

Min Købmand i Skelhøje

Sov godt

Stoholm Vandrerhjem, Søndergade 56, 7850 Stoholm. 97 54 16 21

Over 100 sengepladser, heraf en del værelser med eget bad og toilet, udstyret med to enkeltsenge. Forhør om andre muligheder. Køkken til fri afbenyttelse.

Mere info på https://stoholmfritid.dk/vandrerhjem og https://www.danhostel.dk/stoholm

 

Mønsted Room Service, Holstebrovej 201, 8800 Viborg. 21 17 57 81

2 små ferielejligheder til 2-4 personer med soverum køkken/alrum, toilet/bad. Inkl. Linned og håndklæder. Opredt.

Mere info på   https://www.facebook.com/moenstedroomservice/

 

Daugbjerg Kalkgruber, Dybdalsvej 18 c, 8800 Viborg. 

Carsten Christensen, 40 55 17 03, 97 54 83 33, mail@daugbjergkalkgruber.dk

Overnatning nede i gruberne.

Mere info på   https://www.daugbjergkalkgruber.dk

 

Daugbjerg Kalkgruber, Dybdalsvej 18 c, 8800 Viborg.

Carsten Christensen, 40 55 17 03, 97 54 83 33. mail@daugbjergkalkgruber.dk

Overnat i shelter ved gruberne, adgang til toilet og koldt vand samt bålplads. Bookes på forhånd.

Mere info på https://www.daugbjergkalkgruber.dk

 

Kongenshus Kro, Vestre Skivevej 142, 8800 Viborg.

Tlf 21368898, mail@kongenshuskro.dk

13 vær. Dobbeltvær/enkeltvær. Specialtilbud på Kalk Kamino ophold.

Mere info på https://www.kongenhuskro.dk/overnatning.

 

Kongenshus Hede og Mindepark, Vestre Skivevej 142, 8800 Viborg

Overnat gratis på heden. Tre shelters. Bookes via hjemmesiden

https://www.kongenshus.dk/besoeg-os

 

Feriehus Grønhøj, Skivevej 25, 7470 Karup

Tæt ved kroen og golfbanen. Sovevær. med dobbeltseng samt vær. med køjeseng. Lille køkken.

Se mere på https://gronhojkro.dk/overnatning/luksushytte

Hytten bestilles på telf. 22451591 eller pmk@energimail.dk

 

Ferielejlighed, Fløjgårdvej 1A, Grønhøj, 7470 Karup

50 kvm. Ferielejlighed i den ene ende af den nyrenoverede gamle skole i Grønhøj.

3 sovepladser. Bad og toilet.

Bestilling på 30 23 28 90. Mere info på  https://gronhojkro.dk/overnatning/den-gamle-skole

 

Glamping, Sandkærgårde, Fallesgårdevej 35, 7470 Karup

2 telte med dobbeltseng. Adgang toilet/bad vogn.

Se mere på http://sandkjaergaard.com/teltovernatning

Kontakt Tina Fredborg 60 30 42 49, info@sandkjaergaard.com        

 

Sandkærgårde, Fallesgårdevej 35, 7470 Karup

2 værelser med dobbeltsenge i hovedhuset.

Se mere på http://sandkjaergaard.com        

Kontakt Tina Fredborg 60 30 42 49, info@sandkjaergaard.com

 

Skelhøje B&B, Brinken 1, 7470 Karup

1 værelse med 2 enkeltsenge. Egen indgang samt eget toilet, bad og tekøkken.

Kontakt 21 48 62 78.  https://skelhoeje-bb.dk

Skelhøje Kulturhus, Volden 26, Skelhøje, 7470 Karup

3 dobbeltværelser. Adgang til delt køkken, toilet og bad. Kontakt 51 51 85 13, skelhoejekulturhus@gmail.com

 

PSST.

Vidste du at Kalk Kaminoen sporet er et vildt spiseligt spor?

Kalk Kaminoen tager vandreren gennem et smukt landskab af stor naturmæssig og kulturhistorisk værdi. Rutens start og slut finder du i henholdsvis Stoholm og Skelhøje. Vi har registreret vilde spiselige planter på ruten i og omkring Daugbjerg. Her kommer du gennem skoven og det åbne land, du kommer også forbi Daugbjerg Dås, hvor Troldfolket har boet siden tidernes morgen. Tør du tage på eventyr, så er Kalk Kaminoen det rette sted. Vi håber du nyder turen og de vilde spiselige planter du kan finde undervejs.

Praktiske oplysninger

Åbn kørselsvejledning

Du er gæst på lodsejerens private ejendom, og sporet er åbent for færdsel til fods. Sporet kan delvist være trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst påvirke passagen. Pas på naturen, hold hunden i snor og tag dit affald med dig. Sporet er ikke åben for cyklister. Sporet kan være midlertidigt lukket pga. jagt. mv.

Oplevelser på sporet

Oplever du noget på din gåtur som SPOR bør vide kan du kontakte os.