Hovborg
De to sammenhængende spor: ”Hovborg Plantage” (afmærket med røde pile, ca. 7,5 km) og ”Klelund Plantage” (afmærket med grønne pile, ca. 10,5 km) er lavet som en dobbeltsløjfe, der mødes ved Hovborg Kro og forbinder åløb, engområder og mose med de store plantager samt natur- og kulturhistoriske perler. Den første kilometer til Holmeådalen følges de to spor, hvorefter de deler sig mod øst og syd.
Praktiske oplysninger
Du er gæst på lodsejerens private ejendom, og sporet er åbent for færdsel til fods. Sporet kan delvist være trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst påvirke passagen. Pas på naturen, hold hunden i snor og tag dit affald med dig. Sporet er ikke åben for cyklister. Sporet kan være midlertidigt lukket pga. jagt. mv.
Oplevelser på sporet
Oplever du noget på din gåtur som SPOR bør vide kan du kontakte os.