Hjarup Øst
Turen starter i skellet mellem Østergårdsvej 6 og 8. Her går man langs hækken ned mod skoven og krydser bækken. Man kan parkere ved spejderhuset på Østergårdsvej 10, eller man kan fortsætte ad Østergårdsvej ud til Præstegårdsskoven. Her er det muligt at parkere på vendepladsen i starten af skoven.
Ruten er ca. 6 km og løber langs Østergårdsvej, gennem Præstegårdsskoven og tilbage langs Hjarupgårdsvej. Turen er en blanding af asfalt, grusveje, haver, marker og skovstier. Landskabet er åbne marker, hvor man afhængig af årstid kan se diverse afgrøder. Langs Hjarupgårdsvej er der også en del juletræsproduktion. Præstesgårdskoven ligger i kanten af statsskoven Fovslet Skov, som hører under Haderslev Statsskovdistrikt. Skoven er frugtbar løvskov med bøg, eg samt ahorn som de vigtigste træarter.
Praktiske oplysninger
Du er gæst på lodsejerens private ejendom, og sporet er åbent for færdsel til fods. Sporet kan delvist være trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst påvirke passagen. Pas på naturen, hold hunden i snor og tag dit affald med dig. Sporet er ikke åben for cyklister. Sporet kan være midlertidigt lukket pga. jagt. mv.
Oplevelser på sporet
Oplever du noget på din gåtur som SPOR bør vide kan du kontakte os.