Bøtø Nor

Gå på opdagelse ud i Bøtø Nor området og følg Sporet på et ca. 15 km langt netværk af stier på tværs af Falster. Sporet går fra Bøtøskoven til Bøtø Nor Gl. Pumpestation ved Marrebæk. Sporet fører dig ud i det åbne land langs grøfter, kanaler og markveje. På ruten kommer du forbi intensivt dyrkede landbrugsområder samt naturområder i form af vådområder og tørre overdrev.

Praktiske oplysninger

Åbn kørselsvejledning

Du er gæst på lodsejerens private ejendom, og sporet er åbent for færdsel til fods. Sporet kan delvist være trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst påvirke passagen. Pas på naturen, hold hunden i snor og tag dit affald med dig. Sporet er ikke åben for cyklister. Sporet kan være midlertidigt lukket pga. jagt. mv.

Oplevelser på sporet

Oplever du noget på din gåtur som SPOR bør vide kan du kontakte os.