Vårby Ådal

Velkommen til Sporet ved Vårby Ådal. Der er afmærket tre ruter, rød, grøn og blå. Dele af den røde samt hele den grønne rute er den nyetablerede trampesti. Den grønne rute er på ca. 2,8 km, hvor den røde samt den blå rute er på ca. 6,3 km. Den blå rute forbi Løvesbjerg Gårde (1) er et eksisterende spor/vej. Selve den røde/grønne rute er afmærkede med gule pile, som skal følges af de besøgende. Det er ikke tilladt på selve stien langs Vårby Å at medtage hunde, og barnevogne vil pga. terrænet ikke være hensigtsmæssigt. Området vil store dele af året være vådt, derfor anbefales det at have fodtøj på til det. Vi ønsker jer en god tur!