Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Svenstrup Naturskole

Natursti ved Borup, 1 km nord for Borup.
Sporet har to ruter, hvoraf den længste, der er gul, er ca. 2 km lang.

Der er afmærket to ruter, hvoraf den længste, der er gul, er ca. 2 km lang. Numrene på kortet henviser til nedenstående beskrivelser og skilte på ruten. God tur!

1. Ung rødgrankultur
Rødgran indførtes til Danmark ca. 1730 og er indtil for nylig i stigende grad anvendt som skovtræ. Rødgran er et skyggetræ, som selv tåler skygge, og står de tæt, finder man ingen urter på skovbunden. Veddet anvendes i bygningsindustrien, snedkerbranchen, som ledningsmaster, papirfremstilling, til brændsel m.m. Tidligere brugtes rødgran som juletræ i alle hjem. Det er nu i stor udstrækning afløst af Normannsgran.

2. Bøgekultur
Bøgen indvandrede til Danmark omkring 600 år f.Kr., og i løbet af ca. 1000 år trængte bøgen sig frem til at blive Danmarks mest dominerende træ på bekostning af eg og lind, som tidligere udgjorde de dominerende bestande i Danmarks skove. Bøgetræ er hårdt, tungt og stærkt. Derfor har det mange anvendelsesmuligheder. Bl.a. kan nævnes møbler, parketgulve, skærebræt, ispinde, brænde og pilotering. Eksempelvis er Christiansborg slot bygget på bøgepæle,
der er hamret dybt ned i jorden.

3. Lærk
Her på grænsen mellem vejen og skoven står en samling lærketræer. Lærk er ikke oprindelig hjemmehørende i Danmark, men blev formentlig indført i år 1700. Lærk er det eneste danske nåletræ som taber bladene om efteråret. Lærk kan blive over 200 år gammelt, men det bliver normalt fældet når det er ca 75 år. Lærk kan blive
35 m højt. Lærketræet har både han og hunblomster på samme træ. Blomsterne springer ud samtidig med de bløde nåle i slutningen af april. Hanblomsterne er gule og sidder i små kvaste. Hunblomsterne er lilla og ligner små kogler.

4. El
El er et af de få træer, som kan tåle at stå »med fødderne i vand«. Det kan uden problemer vokse i en meter dybt vand. Her får gamle elletræer lov at stå i skoven og forfalde. Det betyder liv til mange træboende svampe samt insekter. Insekterne og deres æg og senere larver under træernes bark giver føde til fuglelivet. Derfor hører vi mange fugle her. Prøv at gå lidt ind mellem træerne og se efter spættehuller og småhuller i barken efter spætter og andre insektædende fugle.

5. Ahorn
Ahorn kommer fra Mellemeuropa og bjergene i Sydeuropa. Træet blev indført til England af romerne, hvor den nu er dominerende. I Danmark blev ahorn indført af
den tyske forstmand von Lange omkring 1765 og plantet på Københavns og Frederiksbergs volde og i enkelte parker. Senere blev ahorn almindelig i de nordsjællandske skove, hvor von Lange plantede dem. Nu møder vi ahorn i mange af Danmarks skovdistrikter. Træets ved er hvidligt til gulligt med en silkeagtig glans. Det har mange anvendelser, bl.a. til møbler, parketstave samt mange slags snedker- og drejearbejde. Endvidere anvendes det til violinbunde og fagotter.

6. Spættetræer

Hvis du kikker dig omkring her, kan du se spættetræer, det er træer med spættehuller liggende ovenover hinanden som et etagebyggeri. Spætterne hakker med næbbet ind i barken for at fange de biller, der bor inde bag barken. Spætten haren 4 cm lang, klitret tunge med modhager. Tungen er meget følsom og kan derfor fange billerne inde i deres gange. På et år slider en spætte tre næb op, derfor vokser det hele tiden fra roden.

7. Hyld og lysesiv

Her vokser en del hyldetræer og lysesiv. Hyldetræet er hjemmehørende i Danmark. I arkæologiske fund fra en stenalderkultur, Ertebøllekulturen (5000-3000 f.Kr), har man fundet spor af hyld. Lysesiv vokser i runde tuer på fugtig jordbund i enge, moser og ved søbredder. Stænglerne er fyldt med en hvid skumgummiagtig marv som leder luft ned til lysesivets rødder. Derfor kan lysesiv gro i iltfattigt mudder. Lysesiv har fået navnet efter den hvide marv inde i stænglerne. Marven kan pilles ud i lange strimler og før i tiden brugte man den som væger i olielamper.

8. Eg
Egens storhedstid var i tiden mellem 4000 år f.Kr. og ca. 400 år e.Kr. Herefter overtog bøgen dominansen. Egen har et stort antal arter, hvoraf de to er hjemmehørende i Danmark. Disse er stilkeg og vintereg. Her er plantet stilkeg. Egen er ca. 150 år om at blive hugstmoden, og mange ege skoves først langt senere. I Svenstrup Skovdistrikt findes flere ege på ca. 500 år. Egetræets ved er velegnet til mange formål. Her skal blot nævnes brugen af egetræ til skibsbygning, møbler og bygningstømmer.

9. Olieholdige træer
Cypresserne danner her en tæt og mørk skov. De indeholder æteriske olier, der frastøder en række insekter. Olierne virker desuden konserverende og gør træerne meget modstandsdygtige og velegnede til pæle og udendørs træarbejder.

10. Spor efter savgrav
Her er spor efter en gammel savgrav. Den var så dyb, at man kunne stå en mand nede og trække langsaven i takt med en mand oppe på jorden. På den måde var det for eksempel muligt at save bjælker, af et helt træ liggende hen over hullet.

11. Gammelt jorddige

Jorddiget her er sandsynligvis et indhegningsdige som tilbage i tiden har tjent som indhegning for de køer og grise, der gik på olden.

12. Skjulested for råvildet
Råvildtet gemmer sig om dagen, måske et sted som her, mellem de tætte rødgraner. Er man heldig, kan man finde spor efter dem, f.eks. deres ekskrementer, som er små brunsorte cylindre med en lille spids. Måske kan man finde en fejning, hvor råbukken (hannen) har gnedet sin opsats (lille gevir) mod et træ. Det gør han for af
feje det for bast, (et blødt lag), som sidder på opsatsen og forsyner det med blod, medens det vokser.

13. Langdysse fra stenalderen
Læs teksten på skiltet ved langdyssen.

14. Aboretet ved Svenstrup Naturskole

Læs teksten på skiltet i Aboretet.

15. Brændeladen
Brændeladen på Naturskolen er en af mange. Der var en tilsvarende ved Svalehuset, Ørningevej 43. Begge steder er gamle skovfogedboliger, hvorfra der blev solgt, kløvet og tørret brænde. Den er 85 m lang og 3 m bred. Arbejdet foregik ved at 2-4 skovarbejdere stod foran hvert enkelt rum i brændeladen og flækkede træet. Efterhånden som de fik fyldt op, kunne de sætte yderligere tværstivere på. Derfor denne trappekonstruktion ved alle pælene.