Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Skolesporet ved Grænge

Natursti i Grænge.
Skolesti på 5,5 km.

Velkommen til Skolesporet ved Grænge, som er etableret i samarbejde med 7.B på Sundskolen. Sundskolen er en skole på Lolland i Guldborgsund kommune, som

 
 
 
 
 
 
 
 
ligger i midten af Sundby. Eleverne i 7. klasse har fået hjælp af lokale ildsjæle og lokalarkivet i Toreby. Skolesporet ved Grænge starter og slutter ved den gamle forskole i Grænge – ca. 7 km. fra Sundskolen. Efter kommunesammenlægningen i 2007 er Sundskolen nu også distriktsskole for eleverne fra Grænge. Den afmærkede rute er en rundtur på 5,5 km. som vil føre dig gennem Grænge landsby, de skønne marker og Toreby Skov.

 

Grænge

Grænge er en aktiv landsby på Lolland, i mellem Nykøbing F. og Sakskøbing. Samlingspunktet i landsbyen er Grænges beboerforening, hvor den gamle forskole – beboerhuset - er i centrum. Den gamle forskole er fra 1916, og der er blevet passes godt på den, så det oprindelige ”skolepræg” er bevaret. I dag sørger beboerforeningen for mange forskellige aktiviteter i huset, og der er anlagt en aktivitets- og legeplads og et shelter ved huset, hvor beboerne og folk udefra kan boltre sig og overnatte. Læs mere om beboerhuset og beboerforeningen på www.graenge-beboerforening.dk.

 

Grænge landsby er en lille stationsby ved jernbanen mellem Nykøbing F. og Nakskov. Det har betydet, at der tidligere var ikke mindre end 3 teglværker i Grænge, der benyttede banen til at sende deres produkter ud i verden. Teglværkerne gav beskæftigelse til mange arbejdere, og arbejderne og deres familier var grundlag for et rigt forretningsliv. Der var 4 købmænd, en brugsforening, bager, slagter, frisører, vognmænd, grovvarehandel, et andelsmejeri m.m. Grænge var altså både en stationsby, en lokal handelsby og en andelslandsby. I dag er alle teglværker væk, og forretningerne er lukket – nu har vi kun jernbanestationen tilbage.

 

Byens originaler

Folk fik lov til at leve på deres egen måde i gamle dage. Der var f.eks. Fatti-hu-Ejner, som hed sådan, fordi han aldrig rigtig fandt et sted at bo, altså Fattighus-Ejner. Han klarede sig med forefaldende småjobs og understøttelse og lejede sig ind forskellige steder. Murer-Henry havde det lidt på samme måde. Han var glad for pilsner. Pinte-Hans boede i et lille hus oppe ved kornmagasinet og hed sådan fordi han var forpint. Johan Rutnik var den største original af dem alle. Han var dagdriveren og livskunstner.

 

Kort rute

Hvis den røde rute mellem vildtremisen og bytræet er pluttet (mudret på Lollandsk), kan du gå uden om og tage den blå stiplede rute – ca. 1 km. længere!
Der er opsat fem infotavler langs ruten, hvor I kan læse om landsbyen og naturen omkring. Desuden er der QR koder, hvor I kan finde yderligere oplysninger om udvalgte steder og høre om f.eks. grise på fodboldbanen og Kaspers smug-kro.

 

Dyr der kan ses i området

På denne rute kommer du både gennem skov, landsby og landbrugsland. Det giver dig mulighed for - alt efter årstid - at kunne se en del af de forskellige dyrearter, der typisk er at finde i det danske landskab. Af pattedyr kan rådyr og hare ofte ses, mens man skal være mere heldig for at få øje på ræv, mår eller grævling. I den fugtige skov ses af og til snoge med deres gule pletter i nakken samt både frøer og tudser. På markerne kan du måske se fasaner eller små grupper af agerhøns. Måske ser du musvågen sidde på en pæl og holde øje, eller det kan være, at tårnfalken står stille i luften og ’muser’, mens den holder øje med markmusene i håb om at få fat i en af dem.

 

Lærkens sang kan høres omkring halvdelen af året fra slutningen af januar til først på efteråret. Lærken er en trækfugl, der i høj grad lader vejret bestemme, hvornår det er på tide at dukke op på Lolland – i milde vintre dukker den tidligt op, mens den klogeligt venter i de strenge vintre. I denne del af Danmark kan det også være, at du får øje på en meget stor rovfugl på himlen. Havørnen holder til i området, hvor der er rigelig føde. Havørnen er Nordeuropas største rovfugl med et vingefang på op til 240 cm. Den kendes på de meget brede vinger, et kraftigt næb og en kileformet hale, der hos de voksne ørne er helt hvid. Havørnen har i de sidste 25 år, siden de genindvandrede efter at have været udryddet i Danmark omkring år 1900, haft en kraftig fremgang - især her på Sydhavsøerne.