Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Testrupgaard

Natursti ved Testrup, 25 km nordøst for Hobro.
Sti på 2,5 km

Sporet ved Testrupgaard ligger ca. 4 km. nord for Aalestrup. Den afmærkede rute er ca. 2,5 km lang. God tur!

Sporet starter fra p-pladsen ved Testrup kirke og går over kirkegården til ruinen i Testrupgaards have. Over markerne går turen gennem et morænelandskab med mange småsøer og til Skt. Sø-rens helligkilde. Herfra går sporet tilbage til Testrupgaard skov, der er en blandingsskov med forskellige træarter. Ruten er afmærket med gule trekanter på pæle. Langs sporet ses marker med forskellige kulturplanter: Vinterhvede, rug, vårhvede, byg, havre, ærter, raps, kløvergræs og frøgræs. Markerne drives økologisk.
Langs sporet ses marker med forskellige kornsorter, kløvergræs og majs.

1 Sognekirken

Kirken og dens omgivelser er et spændende og historisk interessant sted. Indtil 1748 lå her en hospitalskirke. I dag står kun koret og et enkelt fag fra skibet tilbage. Det fungerer som sognekirke for Testrup sogn. Ruinerne af hospitalet kan ses ved kirken, hvor der også findes en tavle med flere informationer om stedet. Ved parkeringspladsen kan du se den flotte plante læge-kulsukker.

2 Testrup Kloster

Ruinen, som kaldes Testrup Kloster, er kælderetagen af et større stenhus, der blev opført i middelalderen samtidig med Testrup Hospital og Testrup Kirke. Tilsvarende huse kendes fra Tjele ved Viborg og Østergaard i Salling. Huset har været administrationsbygning til hospitalet og bolig for biskoppen, når han var på stedet. Christian den 3. har gjort ophold i Testrup og boet på Testrup Kloster. Sagnet beretter, at der findes en hemmelig underjordisk gang fra stenhuset til hospitalet ved kirken. I 1432 skænkede Viborgbispen sin hovedgård Testrupgaard til stedet og sikrede dermed hospitalets indtægter og vedligeholdelse. Gården, kirken og hospitalet var i middelalderen rammen om et myldrende liv af præster, munke og folk, der valfartede til kirken og Skt. Sørens helligkilde.

3 Langmosen

Langmosen er et dødishul fra sidste istid. Overfladen er mange steder dækket af
hvide nøkkeroser og gule åkander, bukkeblad og dunhammer. Om foråret lever her hundredvis af frøer, hvis kvækken kan høres viden om. I den nordlige del findes vårfluelarver. Af fugle kan bl.a. nævnes ænder, fiskehejre, blishøne, musvåge og ravn. Også rådyr, ræv og grævling kan ses.

4 Gravhøj

Gravhøjen er fra ældre bronzealder, ca. 1.500 f. Kr. Mod øst er der udsigt til Hverrestrup bakker og mod syd til Testrup by.

5 Hellig kilde

Skt. Sørens helligkilde hører, som de andre helligkilder, til nogle af vore ældste kulturminder. Mange sagn og farverige beretninger knytter sig til deres opståen og ry som lægedomskilder. Om Skt. Sørens helligkilde berettes det, at den har haft livgivende og helbredende egenskaber mod mange forskellige slags sygdomme. Desuden har den været en ikke uvæsentlig indtægtskilde for Testrup kirke og hospital. I dag giver kilden ikke de store vandmængder, men lider du af sygdom, skulle du måske prøve kildens helbredende virkning. Man ved jo aldrig!

6 Fredet dige

Jorddiget er fredet og danner grobund for et specielt dyre- og planteliv. Her lever firben, mus, spidsmus, lækat, brud og pindsvin. Myrer, humlebier og forskellige hvepsearter findes også her. Fra diget er der en vid udsigt over Himmerlands smukke landskab.