Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Midtdjurssporet

Naturspor på Djursland
Rundstrækning mellem Pindstrup, Ryomgård, Nimtofte
og Kolind på 42 km.


Velkommen til Midtdjurssporet

Midtdjurssporet er en 42 km lang vandrerute, der går igennem Pindstrup, Ryomgård, Nimtofte og Kolind og har startsted i hver af de fire byer. Når du følger den røde rute, oplever du på nært hold noget af den fantastiske natur, der kendetegner området. God tur!

1 sankt Mikaels Kirke

Sankt Mikaels Kirke er et katolsk kapel beliggende en kilometer vest for Pindstrup. I 1920’erne havde en del polske gæstearbejdere slået sig ned i Pindstrup-området på grund af de mange arbejdspladser, der opstod ved tørveproduktionen fra Pindstrup Mosebrug. I 1929 dannedes en polsk forening, hvis første opgave blev at tage initiativ til opførelsen af en kirke, hvor der kunne afholdes en katolsk messe. Der blev indsamlet 7000 kr. til projektet og direktøren for mosebruget donerede tømmeret til opførelsen af kirken. Bygningen blev rejst ved frivillig arbejdskraft og kunne indvies 21. april 1930.

2 Pindstrup Mosebrug

Med en omsætning på 900 mio. kr. i 2017, produktion i fem lande og salgskontorer i 16, har Pindstrup Mosebrug over de sidste godt 110 år udviklet sig til at være en af verdens førende producenter af spagnum (et jordforbedringsmiddel der bruges til planteavl).
Den familieejede virksomhed har cirka 800 ansatte, og familien anslås til at være blandt Danmarks 100 rigeste.

3 Blakbjerg

Blakbjerg er en lille undseelige bakkeknude eller forbjerg, der ligger i det vestlige Ryomgård op mod Marie Magdalene. Der er en flot udsigt fra dette plateau over det gamle sund.
Undersøgelser fra bl.a. Djurslands Museum i Grenå viser at der må have været et større befæstet anlæg på plateauet samt beboelse fra yngre stenalder (ca. 3900-1800 f.v.t.).
Blakbjerg er et såkaldt Sarupanlæg, der kan tolkes som en slags festivalplads, hvor hundredvis, måske tusindvis, af folk fra et stort område mødtes for i fællesskab at udføre nogle omfattende gravninger af systemgrave. Gravene kunne være helt op til 20 meter lange, 4 meter brede og 2½ meter dybe.

4 Gjerrildbanestien og Vallum sø

I 1911 blev en nyanlagt jernbane mellem Ryomgård og Grenå – Gerrildbanen – taget i brug med tre daglige afgange. Jernbanestrækningen blev nedlagt i 1956.
I næsten 50 år lå strækningen ubenyttet hen og groede langsomt til. Naturklagenævnet fredede i år 2000 Gjerrildbanestien, og den blev genåbnet for cyklende og gående.
Gjerrildbanestien danner et 28 km langt og ganske smukt spor gennem det nordlige Djursland fra Ryomgård til Gjerrild. Over store stræk følger stien den gamle jernbanestrækning. En del af denne strækning, der kan påbegyndes ved jernbaneoverskæringen i Ryomgård, indgår i et afmærket stisystem rundt om den smukke Vallum sø.

5 Mølleskoven

Mølleskoven er et område beliggende neden for Nimtofte Mølle. Området er en del af Nimtofte ådal, der strækker sig fra vest for Nimtofte til Vedø. Nimtofte å har udspring i Ramten Sø og er blandt landets reneste åer med ål og ørred.
Mølleskoven er dels naturskov og dels kulturskov. Den gamle hulvej løber bl.a. på en kraftig skråning og kan hensætte en til gammel tid.
Der har tidligere været foretaget omfattende opgravninger og etablering af dæmninger og søer, hvilket har skabt leverum for et stort antal fugle. Neden for Nimtofte Mølle kan man bl.a. opleve vandstær.
Lige syd for mølleskoven og vest for hulvejen er en gammel stendysse. Den er delvist skjult af store bøgetræer.

6 Vedø

Vedø er en gammel hovedgård i den vestlige ende af Kolindsund. Vedø har navn efter landsbyen Vede, som indtil 1786 lå nord for gården, men blev nedlagt efter kongelig bevilling.
Nimtofte Å går tæt forbi Vedø, og der hørte tidligere en stor, travl vandmølle til. Mølleejer J. P. Pedersen købte i 1916 gården. I 1918 hyrede han arkitekt Anton Rosen til at tegne, hvad der nu er hovedbygningen. Han benyttede princippet ”fri historisme”, hvor han anvendte historiske forbilleder frit sammensat og afpasset efter bygningens brug.
I dag ejes gården af Niels Arve Pedersen.

7 Kolindsund

Kolindsund er en 25 km lang, tørlagt sø, der i stenalderen forbandt Grenå med Randers Fjord. Dermed var den nordøstlige del af Djursland en ø omgivet af saltvand.
Efter vikingetiden tilsandede fjordmundingen, og Kolindsund var nu en lavvandet sø. I perioden 1872-1880 gennemførtes projektet med tørlægningen af Kolindsund. Hermed havde man indvundet omkring 2500 hektar særdeles frugtbar landbrugsjord.
Området er siden blevet privatiseret. Kendetegnende for ejendommene i Kolindsund er det, at de siden tørlægningen er blevet drevet som rene planteavlsbrug – dvs. uden husdyr.

Landskabet

Djursland er i dag en østvendt halvø. Djurslands bakkelandskaber er formet af komplekse iskappe- og smeltevandsbevægelser under de sidste 3 istider, resulterende i meget varierede landskabs- og kysttyper. Djursland var efter sidste istid gennemskåret af et smalt sund. Sundet havde i stenalderen forbindelse fra Grenaa via Pindstrup og Allingåbro til Randers Fjord og Hevring Bugt. Det nordøstlige Djursland var da en ø i stenalderhavet. Vandet i Kolindsund var dengang saltvand. Landhævninger lukkede for passagen mellem Ryomgård via Pindstrup og Allingåbro og gjorde sundet til en fjord. Efter vikingetiden tilsandede fjordmundingen og Kolindsund blev til en lavvandet sø (Danmarks næststørste og længste sø). Sidste store periode med sandflugt var fra omkring 1500 til 1850. Også på Djursland blev store område lagt øde. I 1720’erne påbegyndtes sandflugtsbekæmpelsen for alvor.

Rutekort

Sporfolder

Kontakt