Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Ejstrupholm

Natursti ved Ejstrupholm, 13 km nordøst for Brande.

Velkommen til Sporet ved Ejstrupholm

Nye udfordringer i landdistriktet Ejendommen var tidligere et traditionelt familielandbrug med alsidig drift. I dag er dele af jorden solgt fra, og driften er miljøvenlig for at beskytte grundvandet. Vejle Amt udfører en nøje grundvandsovervågning i området for at sikre fremtidige drikkevandsressourcer af høj kvalitet.

Der anvendes reduceret kvælstof, sprøjtefri randzoner og rajgræs som efterafgrøde for at binde kvælstof. Endvidere er der gennemført en 20-årig udtagning af agerjord med plantning af en robust og alsidig løvskov på ca. 10 ha. Under december-orkanen i 1999 blev en mindre, ældre rødgranplantage ødelagt, og her opelskes nu også ny løvskov. Sporet snor sig gennem ageren og den nye skov. Langs sporet har ejeren opsat særlig information om fortidsminder m.v.

1. Informationscenter
I de tidligere driftsbygninger var der over en periode indrettet en gårdbutik - Den Blå Butik - hvorfra der solgtes antikke møbler. Butikken er nu lukket. Ved parkeringspladsen - hvor sporet begynder og ender - er der i en del af de tidligere driftsbygninger etableret et informationscenter om skovrejsning og arkæologiske udgravninger.

2. + 3. Bronzealderhøje
Sortehøj er den største af de to fredede gravhøje på ejendommen. Oprindeligt var her syv høje, hvoraf flere endnu anes som svage forhøjninger i marken. Størrelsen antyder, at det er høje fra bronzealderen - ca. 1800-500 f.Kr. Et bronzekortsværd på 38 cm fra ca. 1300 f.Kr. er fundet ved en af de sløjfede høje. Under Anden Verdenskrig havde tyskerne indrettet en kanonstilling og luftmeldepost på Sortehøj. Efter krigen blev højen restaureret, og en mandskabsbarak neden for blev fjernet.

4. Sløjfet gravhøj
På dette sted kan man tydelig se resterne af en overpløjet gravhøj i det nordlige tjørnehegn.

5. Alléen af seljerøn danner landskabsskel
Fra vejgaflen kan man se den 75 år gamle allé. Den angiver en deling af området i en »god« nordøstlig del med typiske, danske tjørnehegn i skellene og en »mager« sydvestlig del med hegn af hvidgran. Sporet ligger på overgangen mellem de plane hedesletter mod vest og det varierede istidslandskab med bakker og søer mod øst. Derfor varierer jordbunden meget indenfor et lille område. Materialerne i overfladen er bragt til området af isen, smeltevandsfloder eller vinden under og efter den sidste istid, der sluttede for ca. 12.000 år siden.

6. Stenalderboplads
Inden plantningen af den nye løvskov undersøgte Horsens Museum området for fortidsminder. Museet afdækkede bl.a. stolpehuller og gruber fra stenalderhuse. Grundplanen fra et stenalderhus er »optegnet« ved markering af de fundne stolpehuller. I informationscentret i gårdens driftsbygninger findes der uddybende oplysninger om fundet.

Rutekort

Sporfolder

Kontakt lodsejer