Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Skovsgaard- Sporene ved Konabbe Skov

Natursti ved Skovsgaard Gods, 13 km syd for Rudkøbing.
Sti på 2,5 km

Sporene ved Skovsgaard – Konabbe Skov ligger ca. 13 km syd for Rudkøbing. Fra Lindelse køres mod øst til Hennetved, hvorfra der er skiltning til Skovsgaard. Adresse: Kågårdsvej 12, Hennetved, 5900 Rudkøbing.

Sporet gennem Konabbe Skov er et af de fem spor, der fører gennem det smukke herregårdslandskab på Danmarks Naturfonds økologiske gods Skovsgaard på Langeland. Sporet starter ved P-pladsen i Konabbe Skov. Ruten er ca. 2,5 km. Rigtigt god tur! Skovdriften på Skovsgaard drives ligesom det økologiske landbrug uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler og kunstgødning.

1 Græsningsskov

Navnet ”Konabbe” antyder, at der tidligere har græsset kreaturer i skoven – som det var helt almindeligt i Danmark frem til starten af 1800-tallet. I 1805 blev det med fredskovforordningen forbudt, at lade kreaturer og andre husdyr græsse i de danske skove. Grunden var, at dyrene gnavede opvækst af nye træer ned og derved hindrede foryngelse af skoven. Med den nye lov blev landbrug og skovbrug i Danmark skilt ad, og skovbruget blev alene målrettet produktion af træ. Men noget gik tabt! Dyrenes færden i skovene var med til at give skoven en dynamik, som var til gavn for skovens vilde dyre- og planteliv. Derfor har Danmarks Naturfond fået lov til igen at lade kreaturer græsse i skoven. Det sker under nøje overvågning, således at vi får glæde af dyrenes gode indflydelse på skovens biodiversitet, samtidig med at vi sikrer, at der også sker foryngelse af skovens træer.

2 Nænsom drift

I dele af Konabbe skov produceres der også træ med salg for øje. Skovning af træer sker med mindst mulig kørsel i skovbunden og foretages ved plukhugst, hvor der fældes et træ hist og pist, så nye træer kan spire frem i de lysninger, der opstår. Kun et enkelt sted i skoven er en hel plantning med ahorn fældet. Det er valgt for at hindre frøspredning fra ahorn, der ellers ville sprede sig til hele skoven. Arealet er plantet til med vildkirsebær og småbladet lind, der vil være med til at øge biodiversiteten i skoven. Skoven drives ud fra økologiske principper – der bruges således ikke kemiske bekæmpelsesmidler og kunstgødning.

3 Ung skov

Heerups Lund, der er på 7 ha, blev plantet i 1989-90 på gammel agerjord. Den østlige del er beplantet med bøg, den vestlige med eg. Skovbrynet omkring plantningen består af blandede løvtræer og buske, som giver læ til plantningen, og som er til glæde for dyrelivet.

4 Historie eller myte?

Ellens Bjerg har sit navn efter et gammelt sagn om Jomfru Ellen, der for 400 år siden blev holdt fanget af bjergfolket, som bor i ”bjerget”. Læs sagnet på planchen ved bjergets fod. Stenterrassen er lavet mange år senere, sandsynligvis blot som et sted, hvor herskabet på Skovsgaard kunne nyde deres eftermiddagste.

5 Skålsten

For 3.500 år siden - i bronzealderen - formede mennesker de omkring 35 skålformede helleridsninger i den store sten. Stenen har ligget på denne bakketop lige siden. De gådefulde tegn var måske knyttede til rituelle handlinger. Teorierne er mange, og det entydige svar kender ingen!

6 Skibssætningen

Kransen af kampesten formet som et skib, vidner om beboelse i oldtiden. ”Skibet” er sandsynligvis en gravplads for en højtstående person. Læs mere om skibssætningen på planchen ved stien.

7 Urørt skov - biodiversitetsskov

Omkring ¼ af Konabbe skov er udpeget til biodiversitetsskov. Her får skoven stort set lov at passe sig selv. I særlige tilfælde kan der dog foretages indgreb som fjernelse af invasive arter eller fældning af frembrusende unge bøge omkring gamle ege, der ellers ville blive skygget ihjel. Ved disse fældninger, efterlades de fældede stammer i skovbunden. Træruiner og henfaldne træstammer giver liv. Mens et træ rådner og omsættes til muld, er det spisekammer og bolig for en masse fugle, smådyr og svampe, som igen er føde for endnu flere fugle og andre dyr. Det kan tage rigtig mange år, inden nedbrygningen af en træstamme er fuldendt, og i al den tid, er den med til at skabe gode betingelser for en stor artsrigdom i skoven. Danmarks Naturfond har besluttet, at der skal være flere døde og døende træer i skoven. Træer der for eksempel flækker eller knækker i storme får derfor lov at stå som træruiner eller ligge i skovbunden til glæde for dyrelivet.

8 Mere vand i skovbunden

Bøg vokser ikke godt i våd jordbund. For at skabe de bedste betingelser for produktion af træ blev der i løbet af 18- og 1900-tallet derfor gravet grøfter til afledning af vand i Konabbe skov - ligesom det også blev gjort i de fleste andre skove i Danmark. Men vand giver variation og dermed gode levebetingelser for mange forskellige arter af planter og dyr. Derfor har Danmarks Naturfond besluttet at genskabe våde partier i skovbunden. Flere af de tidligere drængrøfter er derfor kastet til, mens andre ikke vedligeholdes. Således vil skovsumpe og skovsøer genopstå. Våde partier i skoven giver også en større artsrigdom af træer. Rød el er en af de arter, der gerne vokser med rødderne i vand.

9 Rebjerg sø og fugletårn

Rebjerg Sø blev skabt i 1987 ved opstemning af en lille afvandingskanal, ved markvejen ind til Konabbe Skov. Søen er delt i to næsten adskilte fladvandede søer. Fra fugletårnet, som ligger i skovbrynet syd for søen, er der gode muligheder for at studere dyrelivet på nærmeste hold. Sti fra p-pladsen til tårnet er anlagt, så der er adgang for kørestolsbrugere.