Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Skovsgaard - Agerlykke

Natursti ved Skovsgaard Gods, 13 km syd for Rudkøbing.
Sti på 2 km

Sporene ved Skovsgård - Landbrugssporet ligger ca. 13 km syd for Rudkøbing. Fra Lindelse køres mod øst til Hennetved, hvorfra der er skiltning til Skovsgaard. Adresse: Kågårdsvej 12, Hennetved, 5900 Rudkøbing

Landbrugsporet er ét af de 5 spor på Danmarks Naturfonds økologiske gods Skovsgaard på Langeland. Ruten er ca. 2 km og afmærket med røde trekanter. Rigtig god tur!

Stien udgår fra gårdens sydøstlige hjørne i marken bag Skovsgaards iskælder. Ruten er ca. 2 km og markeret med røde trekanter. Stien kan i perioder være omlagt på grund af græssende dyr – følg da skiltene. Ruten er ikke egnet for barnevogne og kørestole. Vigtigt når du færdes på markerne:

  • Hold afstand til de græssende dyr.
  • Hunde må ikke medtages i indhegninger med dyr. Alle andre steder skal hunde føres i snor.
  • Stien er delvis en trampesti. Årstiderne, markarbejde og planternes vækst kan påvirke passagen.
  • Færdsel sker på eget ansvar. 

Skovsgaards økologiske landbrug

Skovsgaard er på i alt 389 hektar. Heraf er ca. 159 ha dyrket landbrugsjord, 97 ha skov, 93 ha eng og overdrev og 40 ha mose, sø og andre udyrkede arealer.  Skovsgaards landbrug har været dyrket ved økologisk drift siden 1989. Markplan og sidste nyt om Skovsgaards landbrug finder I på oplysningstavlen foran Skovsgaard Café og Gårdbutik. Følg den markerede rute på kortet og se hvordan vi dyrker vores marker. 

1. Sædskifte

Skovsgaards landbrug drives med et 5-årigt sædskifte:

  •  Første år: Vårkorn med efterafgrøde
  •  Andet år: Vinterkorn • Tredje år: Bælgplanter
  •  Fjerde år: Vårkorn med udsæd af kløvergræs
  •  Femte år: Kløvergæs Skiftet mellem forskellige afgrøder medvirker til at begrænse mængden af skadedyr og ukrudt, og det hjælper med at tilføre næring og sikre god struktur og omsætning i markerne.
     

Skiftet mellem forskellige afgrøder medvirker til at begrænse mængden af skadedyr og ukrudt, og det hjælper med at tilføre næring og sikre god struktur og omsætning i markerne. 

2. Afgrøder

Bælgplanter, som for eksempel kløver, er en meget vigtig afgrøde i økologisk landbrug. Knolde på bælgplanters rødder kan omdanne frit kvælstof fra luften til fast kvælstof, som planterne kan bruge som næring. Korn dyrkes på gården til foder til dyrene, til ølproduktion 
og til salg med henblik på forarbejdning til mel og gryn. Vårkorn sås om foråret, vinterkorn om efteråret. Kløvergræs høstes typisk to-tre gange i løbet af sommeren og forarbejdes til ensilage og wraphø, som bruges til vinterfoder til gårdens dyr. Kløvergræsmarker og høstede kornmarker bruges også til at sætte dyr på græs.


3. Nytte- og skadedyr

I et økologisk landbrug bruges ikke gift til bekæmpelse af skadedyr på afgrøderne. Levende hegn, naturstriber og vandhuller spredt i markerne er med til at sikre levesteder for et varieret dyreliv - her i blandt nyttedyr som edderkopper, mariehøns, guldøjer, svirrefluer, rovbiller og meget andet, der hjælper med at holde for eksempel bladlusangreb nede. Et varieret sædskifte er også med til at begrænse mængden af skadedyr i afgrøderne.

4. Bents Dam

De 25 vandhuller og damme på Skovsgaards dyrkede marker er gravet for mange år siden for at skaffe drikkevand til markens kreaturer. De fleste af vandhullerne er på tre sider bygget op af en lodret stensætning, så dyrene kun har kunnet komme til vandfladen fra én side - og derved ikke har kunnet træde brinkerne ned. Skovsgaards vandhuller vedligeholdes som i gamle dage. Det sker ved - med nogle års mellemrum - at fjerne slam der har samlet sig i bunden af vandhullet, og skære skyggende træer og buske væk. 

5. Nærringstoffer og ukrudt

De 25 vandhuller og damme på Skovsgaards dyrkede marker er gravet for mange år siden for at skaffe drikkevand til markens kreaturer. De fleste af vandhullerne er på tre sider bygget op af en lodret stensætning, så dyrene kun har kunnet komme til vandfladen fra én side - og derved ikke har kunnet træde brinkerne ned. Skovsgaards vandhuller vedligeholdes som i gamle dage. Det sker ved - med nogle års mellemrum - at fjerne slam der har samlet sig i bunden af vandhullet, og skære skyggende træer og buske væk. 

6. Levende hegn

De levende hegn giver læ til markerne og begrænser udtørring. Skovsgaards hegn er meget artsrige med omkring 25 forskellig arter af buske og træer. Heraf følger en stor artsrigdom af urter og et dyreliv, der er knyttet til de mange forskellige planter. Hegnene plejes som i gamle dage, med stævning (nedskæring til stub) med ca. 15 års interval. Med Skovsgaards ca. 16 km hegn, er der således til enhver tid både nyligt stævnet og gammelt hegn omkring Skovsgaards marker.

7. Husdyr

På Skovsgaard har vi 150 moderfår med lam, 85 stude plus køer og kalve af Sortbroget Jysk Malkerace og 60 kvier og 45 heste i pleje. Dyrenes græsning er en vigtig del af plejen af Skovsgaards marker, enge og overdrev. De tre arter har forskellige måder at græsse på. Et varieret dyrehold, giver os mulighed for, at sætte de rigtige ”tropper” ind i forhold til den græsning og pleje, vi gerne vil opnå. Læs mere om Skovsgaards dyrehold på oplysningstavlen foran Skovsgaard Café og Gårdbutik. 

  
8. Jordbunden

Langeland blev formet, da den sidste gletsjer i Weichselistiden smeltede væk for ca. 11.500 år siden. Resultatet blev en bund af fed, lerholdig morænejord med spredte hatformede bakker, der hovedsageligt består af sand og grus. Skovsgaards marker er derfor en mosaik af lerholdige flader og sandede bakker. 

9. Overdrev

De største af Skovsgaards hatformede bakker var i gamle dage gårdens overdrev, som kun blev brugt til, at have dyr på græs. Danmarks Naturfond har besluttet at genskabe nogle af disse overdrevsarealer. På grund af den sandede jord, bliver her hurtigt tørt, og uden tilførsel af næringsstoffer er der basis for med tiden at få genskabt en værdifuld biotop.

10. Naturstriber

Hegn og bræmmer er ledelinjer for det vilde plante- og dyreliv i agerlandet. For at sikre et tæt netværk af ledelinjer i markerne, har vi yderligere etableret naturstriber tværs igennem de større marker. Disse naturstriber er etableret som jordvolde, som barjordsstriber eller som bræmmer med hjemhørende vilde urter. De forskellige typer af bræmmer tilgodeser forskellige behov og giver dermed levested for en bred vifte af arter. Læs mere om Skovsgaards naturstriber på oplysningstavlen foran Skovsgaard Café og Gårdbutik.