Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Skovsgaard - Voldstedet og Skovsgaard Mølle

Natursti ved Skovsgaard Gods, 13 km syd for Rudkøbing.
Sti på 2 km

Sporene ved Skovsgaard - Voldstedet og Skovsgård Mølle ligger ca. 13 km. syd for Rudkøbing. Fra Lindelse køres mod øst til Hennetved, hvorfra der er skiltning til Skovsgaard. Adresse: Kågårdsvej 12, Hennetved, 5900 Rudkøbing.

Møllegårdsstien er ét af de 5 spor, der fører gennem det smukke herregårdslandskab på Danmarks Naturfonds økologiske gods Skovsgaard på Langeland. Ruten er ca. 2 km og markeret med hvide trekanter. Rigtig god tur!

1 Hestehauge

Hestehauge hedder marken, hvor sporet starter - et gammelt ord for hestehaven. Her har Skovsgaards mange heste tidligere gået på græs. Skovsgaards marker dyrkes i et sædskifte, hvor der veksles mellem afgrøder med bælgplanter: kløvergræs eller hestebønner og forskellige kornafgrøder: rug, byg, havre og forskellige sorter af hvede som for eksempel spelt, ølandshvede og dalarhvede. En af fordelene ved at skifte mellem bælgplanter og kornafgrøder er, at kløver ved hjælp af særlige rodknolde kan binde frit kvælstof og derved skaffe næring til egen vækst - og lidt til andre planter omkring dem. Hyppige skift mellem forskellige afgrøder gør det desuden lettere at undgå skadedyr og plantesygdomme.

2 Det middelalderlige voldsted

Banken, der delvis omkranses af en sø/sump er resterne af et middelalderligt voldsted. Søen har oprindeligt været dybere og har engang helt omkranset banken, med det formål at holde angribende fjender på afstand. Udgravninger har vist, at der også har været en jordvold langs indersiden af voldgraven med en træpalisademur på toppen. Få stolpehuller på selve voldstedet tyder på, at stedet ikke har været benyttet til fast beboelse, men kun har været brugt som tilflugtssted i ufredstider. Potteskår fundet på voldstedet har vist, at anlægget har været i brug frem til slutningen af 1300-tallet. Hvor den faste beboelse har været, er uvist. Danmarks Naturfond genskabte i 2001 vådområdet omkring det gamle voldsted, der siden begyndelsen af 1800-tallet havde været tørlagt ved dræning. Genskabelsen af vådområdet er sket ved at grave drænrør op hele vejen rundt om voldstedet, således at drænvandet danner en sø. Det genskabte vådområde er ideelt som ynglested for Skovsgaards mange padder - f.eks. grøn frø, springfrø samt stor og lille vandsalamander. Søen er med til at rense det drænvand, der kommer fra de omliggende marker: I det iltfattige sumpmiljø i søens bund, sker der en omsætning af drænvandets nitrat til luftformigt frit kvælstof. Herved er der mindre kvælstof i det vand, der når ud i de danske farvande. I og omkring vådområdet vokser blandt andet vejbredskeblad, pindsvineknop, dunhammer, tiggerranunkel, vandpileurt og flydende vandaks. Det gamle voldsted får lov at stå som ugræsset blomstereng frem til sensommeren til glæde for insektlivet. Herefter pudses arealet af for opvækst af buske og Skovsgaards dyr kommer på eftergræsning.

3 Vandhullerne

Vandhullet er et af de 25, der findes spredt på Skovsgaards marker. Det er gravet i begyndelsen af 1800-tallet for at give drikkevand til dyrene der græssede på marken. Vandhullets bredder er på 3 sider forstærket med en lodret stensætning så dyrene ikke trådte siderne ned. Den fjerde side er svagt skrånende og brolagt med sten, så dyrene kunne komme ned og drikke. Vandhullerne vil helt naturligt få tilført næringsstoffer fra de omgivende marker, når det regner. I gamle dage blev vandhullerne ca. hvert 15. år tømt for det næringsrige bundslam, som blev brugt til gødning på markerne. På Skovsgaard vedligeholdes vandhullerne fortsat på denne måde – sidst blev dette vandhul renset for næringsstoffer i 2012. Ved samme lejlighed blev skyggende træer og buske skåret ned for at sikre lys og gode levebetingelser for vandhullets planter og dyr.

4 Den gamle byvej

Markvejen langs hegnet er den gamle byvej, der i 1700-tallet var den eneste forbindelse mellem møllen og Hennetved. Her har Skovsgaards fæstebønder kørt med deres korn på vej til møllen.

5 Skovsgaard Mølle

Siden midten af 1600-tallet har der stået en mølle på ”Møllebjerget”. Oprindeligt var det en stubmølle, der efter en brand i 1834 blev erstattet med en hollandsk vindmølle. I 1904 brændte også denne, og den nuværende mølle blev opført. Møllen har fungeret indtil midten af 1950’erne - som en af de sidste på Langeland. Møllen holdes løbende ved lige - senest med en ny vinge i foråret 2015. Til møllen er knyttet et møllelaug, der jævnligt i løbet af sommeren holder åbent i møllen. Nærmere information fås ved Skovsgaard Naturformidling (62572666).

6 Møllegården

Møllegården er fra 1830. Fra bakken har man kunnet køre direkte ind på lofterne, der har været brugt som kornlagre.

7 De levende hegn

Stien følger det gamle hovedgårdshegn tilbage til kastanjealléen. Her var i sine tider adskillelsen mellem herremandens og fæstebøndernes marker. I hegnet vokser blandt andet vild æble, vild pære, rød kornel, avnbøg, navr, rose, tjørn og hyld. Disse hegnsplanter er vigtige som føde- og levested for mange fugle, pattedyr og insekter. Skovsgaard har i alt ca. 16 km levende hegn. I gamle dage blev hegnene passet ved styning. Det betyder, at hegnene skæres ned til grunden og får lov at skyde op på ny. Grenene blev brugt til bl.a. flethegn og brændsel. Hegnene blev typisk stynet ca. hvert 8. år, når marken op til hegnet skulle ligge brak (uden dyrkning) et år, som led i sædskiftet. På den måde var der hele tiden en mosaik af nyligt stynede hegn og hegn, der var vokset godt til. Danmarks Naturfond styner Skovsgaards levende hegn med et interval på 15-20 år. Spredt i hegnene bevares store træer, som i dette hegn de gamle ege, der stod her helt tilbage i de tider, hvor fæstebønderne knoklede på markerne.

8 Kastanjealléen

Kastanjealléen var i tidligere tider hovedindkørsel til Skovsgaard.