Kom ud og få frisk luft i lunger til Naturens Uge 2022 og oplev det smukke danske landskab. Igen i år støtter SPOR op om Danmarks Naturfredningsforenings arbejde med Naturens Uge.
Derfor har vi på mere end 25 af vores stier sat QR-koder på vores folderkasser, så folk kan få inspiration til oplevelser i naturen.
”SPOR støtter op om Naturens Uge fordi vi mener, at det er vigtigt at hjælpe til med at få folks øjne op for naturen og de oplevelser som venter derude. Desværre er der rigtig mange der har svært ved at finde ud af hvad de skal foretage sig i naturen. Derfor har vi, i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, i år udviklet et inspirationssite med forslag til oplevelser i naturen”
Med vores særlige naturens uge ikon har vi synliggjort alle de spor der er med på vores hjemmeside spor.dk og du kan se inspirationssitet Naturensuge.dk/spor.
Så tag familien under armen og kom ud i naturen i uge 36.