Bruger du sommeren i eller i nærheden af Aarhus og trænger du til at blive luftet uden for byen? Så hop ud på et af vores spor, hvor du med garanti vil få en på opleveren. Her er fem forslag til udflugter på sporet, der byder på alt fra fortællinger om fortidens landsbysamfund til idylliske naturstier:
STJÆR-STORRING-SØBALLE
Oplev de fantastiske udsigter på sporet, der binder landsbyerne Storring, Stjær og Søballe sammen med Stenskoven, Bakkeskoven og Præstegårdskoven i et net af stier.
LYNGBYGAARD ÅDAL
Tag på opdagelse på den hyggelige natursti ved Galten. Vælg mellem en bynær tur på 5,4 km, eller en mere landlig tur nær åen på 4,7 km.
BORUM
Vælg mellem 3 ruter på max 6 km og kom på sporet af dansk landidyl blot 25 minutter fra Aarhus.
ALKEN, BJEDSTRUP OG SVEJSTRUP
Følg en af sporets to ruter og udforsk området i nærheden af Alken, som begge tager dig med på en rejse tilbage til fortidens landsbysamfund.
EJER BJERGE
En kort rute på 1,5 km som fører dig til toppen af Danmarks højeste naturlige punkt og nyd udsigten over Elling og Gudenådalen.
FIND SPORET HER
Hop i skoene og skab sommerminder på sporet. God tur!