Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Fagligt oplæg på Sporenes Dag ved Bøvlingbjerg

Biolog ved naturstyrelsen Henning Fjord Aaser holder oplæg om et kvælstofregulerende projekt ved Fåremølleå.

Søndag den 10. juni kl. 14.00, ved parkeringspladsen på Brogårdvej 7650 Bøvlingbjerg
Efterfølgende vil der være mulighed for at gå Sporene ved Bøvlingbjerg.

Henning Fjord Aaser fortæller om Fåre Mølleå projektet.

Projektet er en del af den statslige vådområdeindsats, hvor der etableres nye vådområder. Vådområderne skal bidrage til at reducere udvaskningen af kvælstof.

Målet er at forbedre natur- og miljøtilstanden i udvalgte marine områder, som dermed bliver sikret god økologisk status, sådan som Danmark er forpligtet til efter EU’s vandrammedirektiv.

Udgangspunktet for at kunne gennemføre et projekt er ved frivillighed.

Oprindeligt var der planlagt et projekt, der skulle have omfattet alle de nederste dele af Fåre Mølleådalen. Men det var der en række lodsejere der ikke ønskede. Derfor blev projektområdet ændret til et mindre område på sydsiden af Fåre Mølleå syd for Bøvlingbjerg, hvor lodsejerne mod kompensation ville stille arealer til rådighed for et projekt.

I alt er der 10 lodsejere der har bidraget med jord til projektområdet eller i forbindelse med jordfordelingen. Projektet omfatter i alt ca. 40 ha. Hvoraf de ca. 26 ha var agerjord. Indenfor projektområdet er eksisterende dræning helt eller delvist afbrudt.

Der er etableret et nyt dige med et overløbsarrangement, ned mod Fåre Mølleå, hvilket sikrer en hævet vandstand i projektområdet. Det nye dige er etableret med jord fra projektområdet.

I diget er etableret et overløb, der giver en maksimal vandstand på kote +0,5 m.

 

Her kan du kan læse mere og finde en pdf udgave af folderen Sporene ved Bøvlingbjerg.

Seneste nyt fra Spor