Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Hvad er spor?

Læs om Spor i Landskabet og de organisationer, der står bag projektet.

Spor i Landskabet er stier, der giver befolkningen mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. Det sker ved frivillig etablering af vandrestier på privat jord, både i skove og i det åbne land.

Det er hensigten, at Spor i Landskabet skal være med til at fremme dialogen mellem friluftslivets udøvere og lodsejerne bl.a. ved at skabe forståelse og interesse for produktionen i landbruget. Endvidere giver sporene også befolkningen nye oplevelser af naturen og øger kendskabet til naturen.

Lodsejerens interesse er et vigtigt element i projektet bl.a. ved, at lodsejeren til enhver tid kan nedlægge sporet og trække sig ud af projektet. Lodsejeren får også mulighed for at styre gæsternes færden fx ved at lukke sporet i perioder med jagt.

Etableringen af et spor giver jer en større mulighed for at fortælle om landbruget, naturen eller historien i området til sporets gæster bl.a. gennem den folder, der bliver udarbejdet til jeres spor.

Ved at etablere en sti som et Spor i Landskabet er stien med i den fælles markedsføring af projektet, som bl.a. afholder Sporenes Dag én gang om året. Endvidere kommer sporet på hjemmesiden www.spor.dk, som vedligeholdes af sekretariatet.

Etableringen af sporet sker i tæt samarbejde med sekretariatet, som har mange års erfaring på området, og som gerne bidrager med råd og vejledning. Det er også sekretariatet, der hjælper med opsætning af folder mv.

Spor i Landskabet har eksisteret siden 1997 og er et samarbejde mellem:

Kommunernes Landsforening
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Skovforening
Friluftsrådet
Landbrug & Fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Naturstyrelsen