Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Afhold et arrangement

Læs her, hvordan du afholder et arrangement på et spor og hvad du kan få støtte til

På spor i hele landet afholdes arrangementer med mulighed for en anderledes naturoplevelse. Har du lyst til at arrangere en naturoplevelse for andre, så skal du melde dig som arrangør her. Du bestemmer selv hvilken slags arrangement det skal være, hvornår på dagen det ligger, og om det skal koste noget at deltage. Spor i Landskabet hjælper med følgende:

  • Op til 1.200 kr. i støtte til lokale annonceudgifter op til Sporenes dag.
  • Udarbejdelse af lokale annoncer og plakater
  • Arrangementet bliver oprettet på hjemmesiden for Spor i Landskabet.
  • Fælles annoncering og pressekontakt

Krav til arrangementet

  • Arrangementet skal foregå på sporet og være åbent for alle.
  • Hvis du ikke har tilknytning til sporet i forvejen, skal du kontakte sporets kontaktpersoner/lodsejere via Sekretariatet for Spor i Landskabet og få tilladelse til at afholde et arrangement
  • Arrangementet skal annonceres i sporets nærmiljø fx gennem opslag i Brugsen og på skolen, annoncering i avisen, via Facebook-netværk, landsbynet eller andre lokale formidlingskanaler. Husk, at det er den nære formidling, der er mest effektiv.
  • Kontakt gerne den lokale avis og inviter dem til at deltage i arrangementet. Når vi nærmer os dagen, bliver der lagt en skabelon til en lokal pressemeddelelse op her på siden. 
  • Der skal tages billeder fra arrangementet, som efterfølgende indsendes til sekretariatet til brug på hjemmesiden og andre relevante steder. Send billederne til spor@lf.dk.

Hvordan udbetales støtten?

Støtte til lokale annoncering kan udbetales på to måder 

  • I kan bede avisen e.l. sende fakturaen direkte til sekretariatet 
  • I kan selv lægge ud for fakturaen, hvorefter sekretariatet refunderer beløbet til jer. Vær opmærksom på, at der ikke udbetales støtte til forplejning af deltagerne  

I sidste tilfælde, skal den originale faktura sendes til sekretariatet. Dvs. er den originale faktura kommet som brev, skal denne videresendes til sekretariatet. Sammen med den originale faktura indsendes lidt tekst på maks. halv side og billeder, der beskriver, hvordan arrangementet forløb. Angiv endvidere et kontonummer, som beløbet skal refunderes til. 

Du er altid meget velkomne til at kontakte sekretariatet, hvis du har spørgsmål.

Naturens Dag

Spor i Landskabet vil gerne støtte op om Naturens Dag, der sætter fokus på især at få børnene ud i naturen. Skulle man have lyst til at afholde et arrangement på sporene til Naturens Dag, hjælper sekretariatet gerne med lokal annoncering. Vi kan støtte med 1.200 kr. til annoncering i lokale aviser. Vi anbefaler derudover, at I også selv annoncerer på eksempelvis Facebook-sider, hænger plakater op lokalt o.l.

Tilmelding af arrangementer til Naturens Dag skal gøre på www.naturensdag.dk. Gøres det inden 20. august 2016 kan I få tilsendt en arrangørpakke med diverse naturformidlingsmaterialer. Husk også at give sekretariatet besked, hvis I afholder et arrangement. Send en mail til spor@lf.dk med en beskrivelse af arrangementet, tid og sted, samt om I ønsker hjælp eller tilskud til lokal annoncering.