Vi bruger cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Skal vi holde Sporenes dag sammen?

Søndag d. 11. juni 2017 afholdes traditionen tro Sporenes dag og vi håber, at du har lyst til at være med.

På spor i hele landet afholdes arrangementer med mulighed for en anderledes naturoplevelse. Har du lyst til at arrangere en naturoplevelse for andre, så skal du melde dig som arrangør her. Du bestemmer selv hvilken slags arrangement det skal være, hvornår på dagen det ligger, og om det skal koste noget at deltage. Spor i Landskabet hjælper med følgende:

  • Op til 1.200 kr. i støtte til lokale annonceudgifter op til Sporenes dag.
  • Udarbejdelse af lokale annoncer og plakater
  • Arrangementet bliver oprettet på hjemmesiden for Spor i Landskabet.
  • Fælles annoncering og pressekontakt

Landsdækkende markedsføring af Sporenes Dag.

I år er vi så heldige at få lov til at markedsføre dagen og Spor.dk på store og landsdækkende medier. Som følge af det, forventer vi ekstra stor opmærksomhed og deltagelse på dagen. Derfor er dagen en mulighed for, jer som frivillige, at vise alle de gode kræfter, initiativer og fællesskaber, der findes landet over. Så vær med til at sætte jeres by på Danmarkskortet!

Udover mange gode naturoplevelser, er Sporenes dag også en vigtig begivenhed, som sætter fokus på, at I året rundt giver danskerne mulighed for at få gode oplevelser i naturen.

Krav til arrangementet

  • Arrangementet skal foregå på sporet og være åbent for alle.
  • Hvis du ikke har tilknytning til sporet i forvejen, skal du kontakte sporets kontaktpersoner/lodsejere via Sekretariatet for Spor i Landskabet og få tilladelse til at afholde et arrangement
  • Arrangementet skal annonceres i sporets nærmiljø fx gennem opslag i Brugsen og på skolen, annoncering i avisen, via Facebook-netværk, landsbynet eller andre lokale formidlingskanaler. Husk, at det er den nære formidling, der er mest effektiv.
  • Kontakt gerne den lokale avis og inviter dem til at deltage i arrangementet. Når vi nærmer os dagen, bliver der lagt en skabelon til en lokal pressemeddelelse op her på siden. 
  • Der skal tages billeder fra arrangementet, som efterfølgende indsendes til sekretariatet til brug på hjemmesiden og andre relevante steder. Send billederne til spor@lf.dk.

Hvordan udbetales støtten?

  • Støtten udbetales ved, at du sender en faktura til sekretariatet, som derefter refunderer beløbet. Vær opmærksom på, at der ikke udbetales støtte til forplejning af deltagerne. 
  • Sammen med fakturaen indsendes lidt tekst på maks. halv side og billeder, der beskriver, hvordan arrangementet forløb. Denne benyttes på www.spor.dk og som inspiration til andre arrangementer.

Du er altid meget velkomne til at kontakte sekretariatet, hvis du har spørgsmål.

Tilmeldingsskema

Ideer til et arrangement

Pressemeddelelse - skabelon

Vores plakat