Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Præstemosen

Natursti ved Arnum, 10 km sydvest for Gram.
Sti på 8 km

Turen starter på P-pladsen ved Arnum Nykro. Ruten er ca. 8 km. God tur!

1. Orkanen
De lokale husker stadig den kraftige orkan 3. dec. 1999 hvor himmel og jord stod i et ved aftens-tide. Vi var lige i "orkanens øje" og træer på over 25 år væltede som tændstikker. På denne mark stod en 11 ha stor rødgranplantage. Resterne ligger nu som lange jord- og trævolde. I Lindet Statsskovdistrikt lige syd herfor blev 400 ha skov lagt ned og alt var kaos. Det fortælles at sko-vens folk måtte leje en lille flyvemaskine for at få et overblik over katastrofens omfang - det var umuligt at komme ind i skoven. Oprydning efter dette stormfald har taget op til 5 år.

2. Ulvepælen
Kong Frederik d. VII (1808 – 63) har her sat sine spor - en 1 m høj tilhugget granitpæl med kongekrone (i folkemunde hedder pælen: Ulvepælen i Lindet) markerer statsskoven og her skul-le en af de sidste ulvejagter i Danmark have fundet sted omkring år 1769, hvorefter ulven som frit levende vildt dyr ikke længere har haft muligheder i Danmark.

3. Præstemosen
Præstemosen dækker et stort og uudnyttet fredet mose- og skovareal på 110 ha. Navnet dækker over et ejerskab og tilhørsforhold: Menigheden i Højrup Sogn ejer arealet. Det er fredet og sog-nets jægere slår græsset på jagtstierne og plejer vildtet. Arbejdsskuret/Jagt-hytten på P-plads kan benyttes til spisning af madpakke. Områdets varmeforsyning blev i flere århundreder hentet i netop dette område, hvor der kunne graves tørv. Hver ejendom i sognet havde en lille tørvepar-cel i denne tørvemose og gravede, tørrede og hjembragte her energiforsyningen til hele vinterens varmeforbrug og energi til madlavning: Der må have været et utroligt "liv i mosen" om somme-ren, når årets tørv skulle forarbejdes og køres hjem med hestetrukken "kasvogn".

4. Jættestue
En gravplads fra den yngre stenalder (8000 – 5000 år før vor tidsalder) er synlig i form af en Jætte-stue. De store natursten har menneskehænder slæbt sammen og anbragt her formet som et gravkammer. Med den tids redskaber må det have krævet mange hænder og megen teknisk snil-de at danne en så pragtfuld gravplads. Jættestuer er et bondefolks fællesgrave og kan rumme op til flere hundrede gravlagte. I 1950-erne forsøgte lokale skattejægere at udgrave stedet, men blev stoppet heri af fredningsmyndigheder - men sporene af disse gravrøvere er synlige.
Kommer du her i juni/juli, kan du plukke guldblomme eller "gul annika", som er en gammel lægeplante, som dyppet i brændevin havde helbredende og lægende virkning på gigtplagede ben, og fremmede helingsprocessen for sår.

5. Grævlingegrave
Her har grævlingen holdt til så længe, de ældste kan huske. Et stort beboelseskompleks med mange ind- og udgange og med mange beboere, som lever i dette familiekollektiv. Grævlingen er et udpræget natdyr og ses derfor meget sjældent, men spor efter dens færden er særdeles syn-lige.

6. Kugleregn over egnen
I krigsåret 1944 blev en engelsk bombemaskine nedskudt under luftkamp. Lokalt fortæller sog-nets ældre beboere stadig om denne kugleregn over egnen fra de tyske jagermaskiner mod den enlige og langsomme engelske tunge firemotors bombemaskine. En propelvinge er tilbage og et stykke af heden, hvor intet vil gro. En lokal beboer fjernede som dreng lige efter nedstyrtningen en af denne maskinens 16 propelvinger. Den er nu anbragt på nedstyrtningsstedet. Historien bag er fortalt på en planche på stedet.