Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Nørskovgård

Natursti ved Farre, 15 km nordøst for Billund.
Sti på 3,5 km

Sporet er 3,5 km langt og går rundt om Nørskovgård. Undervejs kommer du igennem et varieret landskab med marker, folde, skov, bæk og å. Stykket langs engen er en del af en kommunal sti. Sporet begynder i krydset mellem Enemærkevej og Fjordhestevej. Her er mulighed for at parkere på brakmarken. Sporet er åbent for hunde i snor og for ridning.

1. Omme Å
Omme Å har sit udspring i området vest for Jelling, og ved Tarm løber den ud i Skjern Å, som er Danmarks vandrigeste å. Omme Å blev rettet ud i 1960’erne, og samtidig blev vandstanden sænket, så det blev muligt at opdyrke engene. Men i 2005 blev åen ført tilbage til sit oprindelige, snoede forløb og vådområderne blev dermed genskabt. I forbindelse med genslyngningsprojektet har Vejle Kommune også forbedret forholdene for åens fisk, herunder ørred og stalling. Der er udlagt stryg med grus og småsten og udsat lakseyngel. Engen bliver i sommerhalvåret afgræsset af heste, og der bliver ikke tilført gødning eller brugt pesticider. Efterhånden forekommer talrige arter af almindelige engplanter som fx trævlekrone, lægebaldrian og engkarse. Området er rigt på fugle som vibe, sanglærke og fiskehejre. Andre forekommende dyr er vandstær, odder og bynkefugl. Stien langs engen er anlagt af kommunen, og den løber fra Omme Å vej til Farre. I begge ender af stien er der parkering og siddepladser.

2. Nørskov Bæk
Nørskov Bæk afdræner blandt andet landbrugsarealerne på gården. I bækken er forholdene ligeledes forbedret for fiskeyngel med stenbanker, og den tidligere rørlagte udmunding er blevet frilagt. Langs bækken er der udlagt permanent brak, hvilket vil sige, at der ikke dyrkes afgrøder. Græsset slås én gang om året efter 1. juli for at undgå tilgroning med træer.

3. Nørskovgård
Nørskovgård er i dag en planteavlsejendom, som er specialiseret i kartoffelproduktion - både læggekartofler, spisekartofler og kartofler til kartoffelmel. Familien har ejet gården siden 1955, og den består af 108 ha jord, hvoraf ca. 25 ha består af skov. Jorden er generelt meget sandet, hvilket gør den egnet til kartoffeldyrkning, men vanding af afgrøderne er nødvendig. Der er ikke længere produktionsdyr på gården, men der er et antal heste, som bliver brugt til ridning og avl.

4. Skoven
Skoven er en blanding af løv- og granskov i forskellige aldre, hvilket giver et meget varieret skovmiljø. Derudover er der tilplantet et areal med pyntegrønt. Almindeligt forekommende fugle er fx musvåge, skovdue, flagspætte og skovskade.

5. Fredsskov
Et større markareal blev i 2001 tilplantet med blandet løvskov i forbindelse med et skovrejsningsprojekt. Aftalen indebærer blandt andet, at skoven er blevet fredsskov. Dvs., at der for altid skal være skov på arealet. Skoven er tilplantet med 37 forskellige træer og buske af dansk oprindelse. Der er forskel på, hvor godt de enkelte arter klarer sig, og fx bliver bøg, eg og avnbøg bidt ned af råvildtet. I våde områder dominerer selvsået pil. Mindre områder i skoven er holdt åbne til glæde for skovens dyr og småplanter.

6. Hulvej
Her findes en rest af en gammel hulvej, som formentlig er opstået på grund af vedvarende slid med hestevogne.

7. Højmosejord
Marken er gammel højmosejord, som er blevet opdyrket. Jorden er stadig meget humusrig, hvilket vil sige, at den indeholder meget organisk materiale. Derfor er jorden god til at holde på vand og næringsstoffer.

Afgrøder
Maltbyg:
Byg er en kornart, som blandt andet bruges til at brygge øl på. For at byggen kan bruges som maltbyg til ølbrygning, skal proteinindholdet være 9-11 %.

Rajgræs: Der dyrkes rajgræs som frøgræs. Græsfrøene sælges som såsæd til græsplæne.

Kartofler: Kartofler er gårdens primære afgrøde. På gården dyrkes forskellige sorter, og de varierer fra år til år. Nogle sorter opformeres med henblik på, at de skal sælges som læggekartofler. Andre sorter dyrkes med henblik på at sælge dem som spisekartofler eller til kartoffelmel. Læggekartoflerne skal være af særlig høj kvalitet, og de kræver blandt andet, at man luger virussmittede kartoffelplanter væk.

Efterafgrøder: Efterafgrøder høstes ikke, men dyrkes udelukkende for at holde på næringsstofferne i jorden i de vintre, hvor jorden ellers ville ligge sort. Der benyttes primært olieræddike og rajgræs som efterafgrøder på gården.