Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Lindeballe

Natursti ved Lindeballe, 12 km nordøst for Billund.
To stier på 4,9 og 8,8 km

Sporene ved Lindeballe ligger ved landevejen mellem Vejle og Skjern - Tarm (rute 473) ca. 23 km vest for Vejle. God tur.

Det centrale stykke af Sporene ved Lindeballe er en genetablering af den gamle kirkesti (ca. 3,9 km), som har været brugt i flere hundrede år helt indtil ca. 1960. Den starter ved Lindeballe kul-tursti ved kirken og slutter ved Gødsbølskovvej. To spor, der begge er rundture, er markeret i landskabet. Det røde spor er 8,8 km langt og det gule er på 4,9 km. God tur.

1. Karpesøen
Den er privat udgravet, her kan man finde Gul Iris og Flydende Vandaks. Hvor skov og mark mødes som her, hører man både sanglærken, der hører til på åben mark og stor flagspætte, der hører til i skoven. Gulspurven, der "tæller til 7" ses og høres på hele turen.

2. Drænbrønd i skovbrynet
På grund af den meget lerede jord, løber vandet over jorden og danner små rislende vandløb. Vandet bliver her ledt under stien ved gitteret. På sporet støder man på andre vandløb og den rislende lyd.

3. Bænken ved Præsteengvej
Man går i ege- og bøgeskov, til man når bænken ved Præsteengen med udsigt til Lindeballe Kirke. Navnet har engen fået for ca. 200 år siden fordi præsten fra Gadbjerg lod sin hest græsse her, mens han prædikede i Lindeballe Kirke. Her mødes/deles sporene, fortsætter man lige ud kommer til et stykke granskov, hvor der klippes pyntegrønt.

4. Det store bøgetræ med delt stamme
Sporene fortsætter ned til bækken med bævreasp og ask over en lille bro. Ved broen går en sti fra til højre (blå spor) ned til en primitiv overnatningsplads med shelters (ca. 500 m.).

5. Bænken ved Præsteengvej
Mellem broen og bænken har man passeret nogle falske rævegrave, som bliver brugt i forbindel-se med at træne hunde til rævejagt. Ved bænken er der en storslået udsigt over bakkerne til Give og hele fjorten vindmøller.

6. "Æ’ kistebænk’"
Ifølge den mundtlige overlevering er der på den skovklædte høj til højre gravet en kiste med sølvmønter ned. Under Svenskekrigene i 1600-tallet skjulte folk på egnen deres formue her for fjenden. Efter krigen ville folk grave deres sølvmønter op igen, men kunne ikke finde dem, og skatten er såvidt vides aldrig blevet fundet! På den anden side af Æ’ Kistebank’ kan man fort-sætte ad det røde spor eller tage det gule spor til venstre og gå tilbage.

7. Dalen ved gården Birkelund
Her går sporet tværs over markerne. Her kan man se både land- og bysvaler, som har deres reder på gården.

8. Den gamle lade
Lige før Gødsbølskovvej kommer man forbi en gammel lade med stråtag ned til jorden. Det er et såkaldt spændhus eller knæhus. Byggestilen har været brugt lige siden oldtiden og var alminde-lig her på egnen op til 1930´erne. Laden her er fra 1940´erne. Herfra fortsættes ned til Gøds-bølskovvej hvor der drejes til venstre, godt en kilometer længere fremme drejes til venstre ad Amlundvej der følges frem til Åstvej (asfaltvejen) der så følges ned til Præsteengvej, hvor man møder det gule spor igen efter ca. 50 m. Herfra følges sporet til højre mod Lindeballe.

9. Bænken ved skoven
Har man valgt at gå ad det gule spor, kommer man til den tredje bænk, der er sat op langs sporet. Her har man udsyn over både bakkerne til Give og Lindeballe Kirke. Ved gården Lerkær er der islandske heste. I Lindeballe Skov er der både gammel løvskov og nåleskov/ juletræer. Desuden er her mange rådyr og harer. Et stykke af sporet følger en hulvej, der viser, hvor svært det har været at rejse ad vejene i tidligere tider.

To muligeheder for Primitiv overnatning:

Præsteengesøerne
Pladsadresse: Præsteengvej 2 7323 Give. Shelterne er beliggende i naturskønt område ved Præsteengsøernes natur Put and Take og med direkte forbindelse med Sporet ved Lindeballe. Se punkt 4 i folderen. Indkøb: 1 km. Se shelterne på www.praesteengsoerne.dk - Præsteengvej er cirka ud for 25 kilometerstenen på Bredsten Landevej. Kontakt: Hans Søndergaard, Petershøj 1, 7323 Give, tlf. 75 73 82 38

Lindeballe
Græsareal ved legeplads i umiddelbar nærhed af Lindeballe Kirke og den gamle skole. Der fore-findes bålplads og en del større lege- og klatreredskaber. Pladsen ligger godt i læ bag hegn og en lille granplantning. Foldere om Spor i landskabet findes ved kirkens p-plads. Kontakt: Lindebal-le v. Lindeballe Nærkøb, Bredsten Landevej 57, 7321 Gadbjerg, tlf. 75 73 82 11 Telefonkontakt i butikkens åbningstid.  
Kilde: Friluftsrådets ERFA-gruppe for overnatning i det fri. Se www.overnatningidetfri.dk