Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Hjarup Øst

Natursti ved Hjarup, 10 km sydvest for Kolding.
Sti på 6 km

Turen starter i skellet mellem Østergårdsvej 6 og 8. Her går man langs hækken ned mod skoven og krydser bækken. Man kan parkere ved spejderhuset på Østergårdsvej 10, eller man kan fort-sætte ad Østergårdsvej ud til Præstegårdsskoven. Her er det muligt at parkere på vendepladsen i starten af skoven. Ruten er ca. 6 km og løber langs Østergårdsvej, gennem Præstegårdsskoven og tilbage langs Hjarupgårdsvej. Turen er en blanding af asfalt, grusveje, haver, marker og skovstier. Landskabet er åbne marker, hvor man afhængig af årstid kan se diverse afgrøder. Langs Hjarupgårdsvej er der også en del juletræsproduktion. Præstesgårdskoven ligger i kanten af statsskoven Fovslet Skov, som hører under Haderslev Statsskovdistrikt. Skoven er frugtbar løvskov med bøg, eg samt ahorn som de vigtigste træarter.

1. Udflyttergårde
I landsbyen Hjarup har gårdene fra gammel tid ligget samlet med markerne spredt ud herfra.
”Østergård” blev som måske den første af gårdene i Hjarup flyttet ud i marken efter den store jordreform, der blev foretaget i 1770’erne. ”Østergård” har ligget midt i Hjarup, overfor den gamle Købmandsgård.

2. Vandskellet
Stedet her i Hjarup Præstegårdsskov ligger på den jyskehøjderyg og markerer det østligste vand-skel i Jylland. Fra indkørslen til skoven ses i klart vejr mod øst stenstøtten og flaget på Skam-lingsbanken ved Lillebælt. I nærheden af stedet er der to markerede grøfter. Afstanden mellem dem er ca. 200 meter. Vandet i de to grøfter løber ned på hver sin side af højderyggen - mod øst ud i Vonsild Å og videre i Lillebælt, og mod vest ud i Kongeåen og senere Vesterhavet. Den vestlige grøft, som er et af Kongeåens udspring, får sit vand fra en lille skovsø. Grøfterne er i perioder ikke nævneværdigt vandførende, fordi de ligger på højderyggen og kun har et lille are-al, hvorfra der tilføres vand.

3. Gravhøje
Både i statsskoven og bønderskovene er der gravhøje. I begyndelsen af 1900 tallet hændte det, at skoleklasser fra Hjarup skole gik op og gravede i gravhøjene i historietimerne.

4. Den store sten i Bønderskovene
I slutningen af 1800-tallet var der nabodrillerier og stridigheder mellem Vamdrup og Hjarup Sogne. Striden gik på, at jorden skulle være bedre i Hjarup end i Vamdrup Sogn, og til Vam-drupbøndernes fortrydelse blev Hjarup derfor regnet som hovedsogn. Ved Genforeningen i 1920 ønskede borgere i Vamdrup at få rejst en Genforenings sten med inskription i byen. Som et ud-slag af rivaliseringen øjnede Vamdrupbønderne chancen for at “tryne” Hjarupbønderne ved at hjemføre stenen, som lå på Enghøjgårds markbag skoven, til formålet. Det var altafgørende, at det blev lige netop denne sten, og man hyrede en vognmand til transporten. Stenens størrelse og enorme vægt gjorde dog, at vognmandens materiel brød sammen, hvor stenen står i dag. Hja-rupbønderne har siden smilet af Vamdrupbøndernes afmagt.

5. Kronborg
Kronborg er navnet på det sammenfaldne hus, der engang lå i den vestlige del af Fovslet Skov, mere nøjagtigt i Bønderskoven ved grænsen mellem Hjarup og Ødis Sogne. Huset blev ikke anvendt til beboelse, men blev opført og anvendt som fourageringssted (fodrings- og hvilestald) til arbejdshestene. I de gamle bjælker og sten kunne man helt til nedrivningen fandt sted se ind-ridsede navne og årstal. Huset findes ikke længere.

6. Hjarupgårdsvej som Smuglerrute
Den historiske Hjarupsgårdsvej blev i 1500 tallet benyttet til smugling af kvæg fra kongeriget Danmark til Slesvig. Smuglingen fortsatte gennem Fovslet skov og forbi herregården ”Fovslet” i Ødis. Det er formentlig den smuglervej, der er omtalt i brev fra Christian den 3.

Bønderskoven
Fra gammel tid har hver større gård haft sin skovpart, som f. eks. Præstegårdskoven, Enghøj-gårdskov, Thomasmindeskov, der hver tilhørte en gård.