Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Hærulf

Natursti ved Hærulf, 8 km nord for Rødekro.
Sti på 4,2 km.
Sporet har forbindelse til Kleinbahnsporet

Velkommen til sporet ved hærulf
Sporet starter ved tunellen for enden af Hærulfgade hvor der er parkeringsmulighed. Du kan dog også parkere på rastepladsen ved Hærvejen/Hærulfstenen og gå ud på sporet derfra. Sporets længde er ca. 4.2 km på den længste tur, der er dog mulighed for at dele ruten op i mindre ruter.

1. Jernbanen
Byggeriet af jernbanen startede 1. maj 1862 og den første strækning fra Padborg til Vojens blev indviet 1. oktober 1864. I denne forbindelse blev det besluttet at oprette en holdeplads, hvor Hovslund ligger i dag. Der blev samtidig oprettet et ledvogterhus, der fungerede som vagtstue, billetsalg, venteværelse, dagligstue og sandsynligvis også smugkro. Betjeningen af dette blev varetaget af en enkelt mand. I 1897, blev der bygget en standsmæssig stationsbygning samt to tjenestemandsbygninger på Hærulfgade, hvilket understregede Hovslunds position som lokalt jernbaneknudepunkt, hvor der både var forbindelse med kleinbahn’en og ruten fra Hamburg til Vamdrup. Stationen blev nedgraderet til trinbræt i 1968 og nedlagt i 1972. I midten af 1990erne blev stationsbygningen nedrevet.

2. Hærulfstenen
Runesten fra vikingetiden. Se infotavlen ved Hærulfstenen.

3. Hærvejen/Oksevejen
Hærvejen var vel nok Danmarks største hovedfærdselsåre igennem de første mange tusind år, hvor der boede mennesker i Danmark. Oksevejen/Hærvejen følger højderyggen, hvor der ikke er så mange bakker og hvor vandløbene lettest kan passeres. Vejen er blevet kaldt ved forskellige navne. Hærvej fordi soldaterne når der var krig fulgte denne hovedfærdselsåre. Adelvej eller Kongevej fordi de også brugte denne vej. Oksevej blev den selvfølgelig kaldt fordi der blev drevet store flokke af kvæg på den. Kvæget kom helt oppe fra Nørre Jylland, vandrede ned over Viborg og videre frem til de store tyske markeder i bl.a. Rendsborg. I gamle dage så vejen helt anderledes ud, den var vel nok tre gange så bred som nu, der var bare et hjulspor, og når det var blevet for mudret, skiftede man til et nyt ved siden af.

4. Strangelshøj
Bronzealderhøj med bautasten. Se infotavlen ved Hærulfstenen

5. Kirkedal
Marken foran dig kalder vi i daglig tale for kirkedal, i Pastor Kiers atlas over Øster Løgum Sogn fra 1813, er den også benævnt ved dette navn. Hvorfra kommer dette navn så? Det siges at Øster Løgum kirke, der blev bygget i 1100 tallet, skulle have ligget på denne mark, men i nattens mulm og mørke hentede beboerne fra Øster Løgum byggematerialerne, og så blev den bygget, hvor den ligger i dag. Den kan i øvrigt ses fra Hanebjerg på denne rute

6. Markvej
Denne beskedne markvej var indtil 1945 hovedvejen ned til Hovslund by, på gamle luftfoto fra 1945 kan man se at arbejdet med den nye vej er i gang gennem skoven, der i øvrigt var et beskæftigelsesprojekt efter 2. verdenskrig

7. Hanebjerg
Hanebjerg er en langdysse, og sagnet fortæller, at en ungersvend en sommeraften faldt i søvn, men vågnede ved at elverpigerne fra højen dansede og sang: ”Og høre, du ungersvend, vil du ej, med os i aften tale; så skal før hanen galer, sølvbeslagne knive, ret lægge dit hjerte i dvale”, men i det samme galede hanen og pigerne var væk. Derfor hedder højen Hanebjerg. I godt vejr kan man se Øster Løgum kirke, sygehuset i Åbenrå, Rise kirke mod syd og Knivsbjerg ved Genner mod øst.

8. Grusgrav
Gennem 1970erne og til midt i 80erne var der på marken foran dig og marken bag læhegnet en stor grusgrav, man kan se på de stejle skrænter rundt om marken, at landskabet har set helt anderledes ud før grusgravningen.