Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporene øst for Givskud – Knudshøjesporet og Hærvejssporet

Natursti ved Hærvejen og Knudhøje, 20 km nordøst for Billund.
To stier på 3,5 og 4 km

Sporene har udgangspunkt på Hærvejen ved Knudshøje. Området er præget af landbrug, skovbrug og naturom-råder med små vandløb, vandhuller og markskel. Knudshøjesporet (rød rute) er 4 km. Hærvejssporet (gul rute) er 3,5 km.

1. Hærvejen
I gamle dage, for 100 år siden og tidligere, var Hærvejen en meget dårlig vej. Man kendte den bedst som Gammel Viborgvej, men vejen havde også flere andre navne som Oksevejen og Studevejen. Det var en jordvej, der skiftede spor alt efter, hvor man kunne komme frem uden at sidde fast. Mange steder kan man stadig se, at sliddet lavede den til en hulvej. Det ses tydeligt på stykket fra højen ned mod Præstevejen. Op igennem historien har Hærvejen dog været den vigtigste vej op gennem Jylland.

2. Broncealderhøje
Ved begge spor er der flere gravhøje. Ved starten af turen var der oprindelig 4 høje, en er til dels gravet væk, men de 3 andre er tydelige stadigvæk. Højene hedder som angivet Knudshøje, men lokalnavnet er tit Sorthøj. Højen øst for Hærvejen har ikke et navn, men er markant og typisk for en broncealderhøj. De ligger som regel langs datidens veje og nogle i klynger som Knudshøje. Rundt om gården Lykkegård er der 3 høje – Storehøj, Lillehøj og Møllehøj. Møllehøj er flad, måske en dansehøj. Broncealderhøje er opført i tidsrummet 1800 – 1100 f.Kr. Ældre bronzealder.

3. Vandhuller – småsøer
Langs ruten er der flere næringsfattige vandhuller uden tilløb og nogle næringsrige småsøer med tilløb fra dræn og småbække.

4. Grævlingegrave
Ved sporet ca. 800 m. øst for Hærvejen er der et stort kompleks af grævlingegrave. Forskellen på rævegrav og grævlingegrav er, at grævlingen har et langt slæbespor fra hullet, mens ræven derimod graver jorden ud i en vifte. Ved grævlingegraven ses gravede fordybninger til ekskrementer.

5. Eng-viol
Eng-viol er en lav plante med skinnende, nyreformede rosetblade og blegviolette, duftløse blomster på lange stil-ke. Kronen har mørkere årer. Et af de fem kronblade er bredere end de øvrige og forsynet med en kort spore. Violen kan ses om foråret og sommeren i skoven øst for Hærvejen.

6. Springbalsamin
Springbalsamin er en 25 - 50 cm høj plante. Bladene er lancetformede med runde takker i kanten. Under bladene hænger de gule blomster. Planten blomstrer i juni - august, men den er mest spændende i september, når de modne kapsler springer op ved berøring. Findes hist og her på Øerne og i Østjylland. Sjælden i resten af landet. Den kan ses i skoven øst for Hærvejen.

7. Spøgeri
I bogen om Givskud sogn fortælles følgende: En kræmmer blev offer for Hærvejens røverpak. Han fik hovedet skåret helt af, fik det aldrig sat på, så nu går han igen, med hovedet under armen og en kræmmerpose på ryggen. Prøv en aften – og ganske alene – at gå hen til krydset, hvor Den gamle Hærvej og Præstevejen skærer hinanden. Gå så ca. 50 m. sydpå og sig nogle gange: ”Kom så, du hovedløse mand.” Du må ikke løbe, når han begynder at pusle i buskene, for han skulle altså komme.