Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporene ved Egtved

Natursti omkring Egtved og Egtved pigens grav, 20 km nordvest for Kolding.
Samlet oversigt over fire stier på 2, 4, 2 og 1,8 km

Folderen her guider dig til en sammenhængende vandretur mellem de tre Spor i Landskabet omkring Egtved. Der er etableret ruter mellem følgende spor:

  • Sporet ved Hejlskov sø, 2 km (gule pile)
  • Sporet ved Egtvedgård - 2 ruter:
    Rød rute, ca. 4 km (røde pile)
    Gul rute, ca. 2 km (gule pile)
  • Sporet til Egtvedpigens grav, 1,8 km (røde pile)

Ruterne, der forbinder sporene er markeret med blå pile. Ved sporenes startsteder er der informationstavler, som giver et overblik og kombinationsmulighederne for turene i Egtveds smukke natur. Her finder du også foldere over de enkelte spor.

Velkommen til ruten fra Egtvedhallen/-skole til Sporet ved Hejlskov sø

I 1966 besluttede det daværende sogneråd, at der skulle opføres en idrætshal i Egtved og i 1968 blev den indviet. Hallen er nu så nedslidt, at der inden for en kort årrække opføres en ny hal.

Der fortsættes ad Ørvigvej og skolestien, hvor man passerer den gamle jernbanedæmning, hvor ”Egtvedgrisen” engang sneglede sig til og fra Kolding. Når der var kraftig vestenvind måtte postbudene ofte vente på posten. Den smalsporede bane blev indviet i 1898 men blev allerede nedlagt i 1930.

Til venstre ligger et uberørt og vådt skovområde med mange naturlige væld. Søndergade krydses og man kan starte på Sporet til Hejlskov sø.

Velkommen til Sporet ved Hejlskov sø

Rumlepotten
Den dybe dal hedder Rumlepotten. Et sagn fortæller, at man om aftenen ofte kan se en hare komme løbende. Man kan ikke få ram på den, og den fortsætter ind i en tjørnebusk og forsvinder. Måske er det en heks? Over et lille vandløb kommer man til Hejlskov.

Friske fisk til Kongen
Hejlskov sø er oval af form, 400 m lang og 200 m på det bredeste sted. Søen er et af istidens dødishuller. Da bønderne var fæstere under Koldinghus, skulle de levere friskfangede fisk til kongeslottet. Det var de imod og slæbte derfor store træer ud på isen om vinteren. Når træerne sank i søen om foråret, kunne de ikke drage vod. Søen er flere steder fyldt med store træer, der gør lystfiskeri meget besværligt, så sagnet kan være rigtigt. I gamle dage, inden man havde badetøj, badede drengene i den vestlige og pigerne i den østlige ende. Bade skulle man, men det skulle gå anstændigt til.

Velkommen til Sporet ved Egtvedgård

Fritstående ege
De fritstående ege er et typisk landskabsbillede, der især ses i visse danske herregårdslandskaber. De 13 gamle fritstående egetræer på række på den stive lerjord nordvest for Hejlskov Sø markerer et gammelt tidligere skelhegn og giver et fint landskabsudtryk ned mod søen.

De fugtige hø-enge
Hø-engene vest for Hejlskov Sø blev afvandet af Hedeselskabet i 1902 for at øge udbyttet af enghø til præsteembedet. Det kostede 860 kr. at afvande præstegårdsengen, og det var en alvorlig investering, der krævede et 15-årigt lån. I en tid hvor landbruget manglede næringsstoffer, var en større høproduktion afgørende for vinterfodring af kreaturerne. I 1917, under første Verdenskrig, overvejede man at sælge engen, men da der var godt tørveskær i en tredjedel af engen, blev salget standset. Der er i mindre omfang gravet tørv ved søen under 2. verdenskrig.

Egtvedgård
Egtvedgård – tidligere også kaldet Krogården – er en af Egtved landsbys store gamle gårde. Der var  tilknyttet både en kro og en mølle til gården. Med Egtved-Koldingbanen i 1898 blev Egtved stationsby og dele af Egtvedgård blev udstykket. Gården blev i 1912 flyttet fra Vestergade 9-13 til Vestergade 61, hvor den ligger nu. Læg mærke til hegn og diger i landskabet, de fortæller landbrugshistorie og markerer ejendoms-grænser, græsningsdrift, skaber læ og deler – eller har delt landskabet i driftsenheder. Af Dulmosevej langs ”Sporet ved Egtvedgård” kan I se et nyt seksrækket løvtræshegn fra 2003 samt de gamle selvgroede løvtræskelhegn og gamle beskyttede markdiger.

Forbindelse til cykelsti
Sporet med de gule pile fortsætter langs grøften mod nord. Her er forbindelse med cykelstien til Egtved og over brakmarken i trampespor til Veerstvej.

Velkommen til Sporet til Egtvedpigens grav

Skyde- og tennis bane
I 1896 blev anlagt en ny skydebane ved Bøgvadvej og markørgrav op gennem dalen, hvor omfartsvejen nu er anlagt. Skydebanen blev benyttet op til starten af 2. verdenskrig, indtil man lavede den nye skydebane ved Ballehule. I 1940 blev der i stedet etableret en tennisbane på arealet. Anlæggelsen af omfartsvejen bevirkede store terrænændringer, så der ikke er spor tilbage af tennisbanen. Ved bækken opdrættede urmager Mikkelsen sumpbævere under krigen 1940-45.  Dels for deres skind, men også for deres velsmagende kød.

Skeldiger
En markant gammel hulvej skal passeres, og på begge sider af denne hulvej kan man stadig se resterne af de gamle skeldiger. Skeldigerne er sandsynligvis etableret i 1800-tallet. På det tidspunkt havde rovdriften på skoven nået et omfang, så man i stedet for skelgærder af træ pålagde bønderne at lave skeldiger af sten eller jord.

Egtvedpigens gravhøj
Den rekonstruerede gravhøj, kaldet Storhøj, og beplantningen er udført ved fredningen i 1980. Egtvedpigen er et af de bedst bevarede fund fra bronzealderen, primært på grund af den velbevarede klædedragt, som har givet ny viden om Danmarks fortid. Mellem 1921 og 1980 var her kun Peter Platz`s mindesten, der stadig kan ses ved foden af højen. Højen er tegnet og anlagt af Steen Hvass. Museumshuset er tegnet af tidligere malermester Knud Bruhn, og arealbeplantningen er tegnet og anlagt af Peter Matthesen. I museet findes mere om Egtvedpigens grav.

Dyr og planter
På sporene kan man bl.a. se bøg, eg, bregner, hvede, byg, rådyr, skovduer og skovskader.