Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet i Bjerning Sogn

Sti ved Skovbølling, 6 km nord for Haderslev
Sti på 5 km

Velkommen til det historiske spor i Bjerning Sogn

Sporet starter ved Bjerning kirke. Herfra kan man enten gå eller cykle gennem en del af sognet. Turen er på ca. 5 km. Oplev den unikke mulighed at passere tre historiske veje på samme tur: Oksevejen fra middelalderen, Kongevejen fra slutningen af 1500-tallet og Chausseen fra 1855.

1.
 Kirken, der ligger i sognets nordvestlige hjørne, er fra ca. 1200. Op gennem tiden får kirken både tårn og våbenhus, ligesom kvindernes port på nordsiden mures til. Reformationen, der i hertugdømmet Slesvig, som Bjerning er en del af, sker i 1526-28, medfører flere forandringer. Vinduerne mod syd forstørres, og der kommer bænke i kirken, døbefonden må flyttes ligesom prædikestolen kommer op til et af de nye vinduer. På kirkegården ligger soldat Mads Christian Olsen, der faldt under en træfning bag Bjerning i 1848. Hans oprindelige gravsten er opsat i våbenhuset. Siden 1934 bliver han og sognets faldne fra 1. verdenskrig mindet på Bjerningdagen den 30. juni. Fra kirken går turen nu mod Hovedvejen, forbi den stråtækte gård på højre side, der i mange år var sognegård. Turen går videre over
Hovedvejen ad Kapdrupvej forbi Skovbølling - et nybyggerkvarter fra 1970’erne - og til Åbrovej.

2.
I middelalderen opstår to større parallelveje til Hærvejen ned gennem Sønderjylland. Åbrovej, som vi nu går hen ad, er en del af en østlig vej, der kaldtes Oksevejen efter dens anvendelse til studedrift. Den gik fra Jelling over Kolding og Haderslev til Immervad. Inden man drejer af mod Errested Kirkevej, bør man lige fortsætte et stykke sydpå. Oksevejen, der også kaldes Alfarvejen eller Adelsvejen, er på dette stykke uden asfalt, og med bevoksning på begge sider fremtræder den næsten som i gamle dage. Det er kun 175 år siden, at studedrift og rejser til fods, til hest eller i rejsevogn kom her forbi.

3.
Gå herefter ad Errested Kirkevej og hen til Thomashusvej. Hvor Bjerning forsvinder i starten af middelalderen, har Errested fået sin egen historie. I slutningen af 1500-tallet er det meste af Errested opkøbt af hertug og konge, og hoveriet er stort set afskaffet, og fremtiden tegner lys. Men i både 1627 og 1657 kommer Errested til at ligge øde. Kong Christian IV ønskede at blande sig i 30-årskrigen, men efter nederlag forfølges hans lejesvende af Wallenstein op gennem Jylland og Errested, der ligger mellem Oksevejen og Kongevejen, som vi kommer til, brændes af. Trods nederlag lykkes det for kong Christian IV at få rimelige fredsbetingelser. Alligevel erklærer kong Frederik III krig, da den svenske konge Karl Gustav er optaget af krig i Polen i 1657. Den svenske konge drager straks op gennem Jylland, hvor plyndring og sygdom igen tømmer Erresteds gårde. På landsplan går det dog endnu værre. Med hjælp af en hård isvinter drager den svenske hær over isen til København. Den lamslåede regering beder om fred, og det bliver dyrt. Danmark taber Skåne, Halland og Blekinge til Sverige for altid. Her på hjørnet af Errested Kirkevej og Thomashusvej lå den ejendom, hvor smeden fra Errested Heinrich Fredrerik Skütt boede. Han blev i 1897 som den sidste danske statsborger henrettet i Flensborg for mordet på daglejer Johan Amoser.

4.
Fortsæt ad Thomashusvej ned mod Hovedvejen. Lige inden man når Hovedvejen, ligger på venstre hånd den mark, hvor Danmarks største sølvskat blev fundet i 2015. Ud fra de fundne mønter kan skatten dateres til ca. 1040. Der har altså i slutningen af vikingetiden boet mindst én rig stormand i sognet.

5.
I midten af 1700-tallet erkendte man i Danmark, at der måtte nye og bedre veje til. Men først 80 år senere kommer de første nye veje i hertugdømmerne, som Bjerning var en del af. Den hovedvej, vi nu bevæger os på, blev således først anlagt i 1855. Hovedvejene hed i sin tid Chausseer, da de blev kopieret efter en fransk model. For at finansiere vedligeholdelsen, blev der opkrævet bompenge ved de såkaldte bomhuse. Sådan et lå på Bjerning Hovedvej nr. 42. Det oprindelige hus er dog revet ned for at give plads til en cykelsti. I 1864 kom Bjerning til Tyskland, og prøjserne afskaffede bompengene 10 år senere. Indtil færdiggørelsen af den Sønderjyske Motorvej foregik næsten al nord-sydgående trafik på landevejen her, og det er kun knap 40 år siden.