Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Lille Restrup Hovedgaard

Natursti ved Lille Restrup Hovedgaard, 28 km nord for Viborg.
Sti på 2 km

Sporet ved Lille Restrup Hovedgaard ligger 28 km nord for Viborg. Der er indkørsel ad Ll. Restrupvej ved 28,3 kilometermærket på hovedvej 13 ved Ålestrup. Den afmærkede rute er ca. 2 km lang. Sporet starter ved p-pladsen lige uden for gården over for den gamle smedje og fort-sætter langs fiskestien i Simested Ådal og op langs grusvejen og parken tilbage til p-pladsen. God tur!

1. Smedjen og de fredede jorddiger
Lige over for P-pladsen ligger den gamle smedje. Denne smedje er nu kun en ruin. Smedjen var i aktiv drift frem til omkring år 1930 og er opført omkring år 1820. Fra den gamle smedje og omkring hele skoven, som sporet nu fører ind i, er der jorddiger. I 1600 tallet satte man hvert år grise på olden i skoven. Olden er frugterne af eg og bøg. Nogle år var der rigtig mange frugter på træerne, disse år kaldte man oldenår, og så kunne man fede rigtig mange svin op i skoven. Jorddiget her skulle så hjælpe vogterdrengene med at holde grisene inde i skoven, væk fra af-grøderne på marken. Til minde om den historie er digerne nu fredede.

2. Fiskesti - handicapsti
Fiskestien i Simested Ådal er den første af sin slags i Danmark. Stien blev etableret i 1993 og er placeret ved Lille Restrup Hovedgaard. Det er en befæstet (fast) sti med kulslagger som under-lag. Stiens længde er ca. 600 m. Langs stien er der 4 fiskepladser, som også kørestolsbrugere uhindret kan fiske fra.

3. Simested Ådal
Ådalen er en tunneldal. Ved sidste istids slutning for ca. 10.000 år siden førte en flod smelte-vandet bort fra isen. Floden gravede sig dybt ned i området og skabte ådalen. Simested Å er »re-sterne« af denne flod. Engene langs åen afgræsses af kvier og heste, her sprøjtes og gødes ikke længere. Vandet i Simested Å er helt rent, og åen regnes for en af Danmarks bedste fiskevande. I sommeren 2004 blev der fanget en havørred på over 12 kilo, en vægt, der placerede fangsten blandt de 10 største det år. I åen er der også ål, bækørreder og skaller.

4. Jernbanebro fra 1890’erne.
Jernbanebroen er meget tidstypisk og ofte portrætteret af lokale kunstnere. Ålestrup by er vokset op omkring jernbanen, der blev indviet i 1893, og byen var før denne tid stort set ikke eksiste-rende. Jernbanen, der går fra Viborg til Løgstør, blev indtil 1961 brugt til såvel gods- som per-sontransport. Herefter kun til godstransport, banen er nu nedlagt og har ikke været anvendt siden 1999. Den gamle banelinie bliver nu anvendt som natursti.

5. Den gamle vejbro
Denne bro er af samme alder som jernbanebroen. Før denne betonbro var der en træbro på dette sted, hvor også i helt gamle dage det gamle vadested lå. Stenene på bunden og den lave vand-stand her markerer tydeligt det gamle vadested. Kigger man ned i vandet, er det ofte let at se fisk her.

6. Park, stendige og gårdsplads
Kun adgang søndage mellem kl. 14-17 ellers privat område. Følg de røde pile gennem parken.
Stendiget langs vejen er fra ca. 1750, og der er den dag i dag ikke faldet en eneste sten ud. Det er lavet for at afgrænse haven. I parken findes både en lindeallé og en egeallé, begge fra om-kring 1750 og etableret af den navnkundige ejer Chr. Sørensen Testrup, som hentede de spæde egetræer i Kongens Have. Der hvor den store brede midterallé fører ned til slugten, står der på nordsiden mod ådalen det tidligere opbundne egetræ med dets vinklede stamme. Den opbundne eg, blev opbundet, for at man til tømmerfremstilling kunne få træ i 90 graders vinkler. Længere inde mod hovedgården ad alléen ligger Rotunden, hvor de gamle hestegrave er. På gårdspladsen er der eksisterende stenpikning over hele gårdspladsen, men kun den gamle møddingsplads er stadig blotlagt.

7. Lille Restrup Hovedgaard
Lille Restrup Hovedgaards historie kan føres tilbage til 1400-tallet. Af tidligere ejere kan blandt andet nævnes Kong Christian den Anden, som har haft gården som krongods. I 1868 opførtes den nuværende hovedbygning i kampesten, og den er den eneste af sin art og størrelse i Dan-mark. Arkitekturstilen er sandsynligvis engelsk inspireret. De østlige avlsbygningers nordlige del kan føres tilbage til ca. år 1750. De resterende bygninger er opført efter brand i 1950. Ifølge Rinds Herreds Krønike besad gården i sine velmagtsdage i 1600-tallet et hoveri bestående af et areal på over 1.600 hektar og af 300 kørende bønder, dvs. fæstebønder, der skulle stille med f.eks. vogn og forspand og 120 drivende plove.