Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sporet ved Børglum Kloster

Natursti ved Børglum Kloster, 19 km sydvest for Hjørring.
Sti på 4 km.
NB: Sporet ved Børglum Kloster bliver i øjeblikket ikke vedligeholdt.

NB: Sporet ved Børglum Kloster bliver i øjeblikket ikke vedligeholdt. Sporet er delvis tilgroet og der er ikke foldere i folderkassen. Denne tur kræver derfor ekstra høje gummistøvler, lidt eventyrlyst og en medbragt folder.

Børglum KlosterSporet ved Børglum Kloster ligger ca. 3,5 km nord for Vrensted mellem Løkken og Vrå. Tag evt. bus 217 Vrå-Løkken og stå af mellem Vrensted og Børglum Kloster. Den afmærkede rute er ca. 4 km lang. Ved punkt 7 er det vigtigt at lukke leddet efter passage. God tur!

1. Bomhuset
Her betalte folk tidligere for at få lov til at passere over det lange flade stykke vej mod Vrensted. Gamle kort viser, at der også har ligget en vindmølle på dette sted, og at mølleren har haft til opgave at opkræve bompenge. Det nuværende hus er opført som husmandssted for en af herregårdens medarbejdere.

2. Markvejen
Vejen er ret ny, den blev lavet i 1940’erne. Dengang blev markernes skel flyttet for at give plads til læbælter, markerne skulle tilpasses nye driftsformer. På vejen passeres to store brakmarker. De dyrkes ikke, fordi EU’s markedsordninger kræver, at land-mænd braklægger en del af deres jord. I marken ses nogle striber, det er »vildtagre«, hvor der er sået forskellige planter, som er attraktive for vildtet. På nordsiden af markvejen er der en større mark, som slynger sig rundt om et stykke skov. Markens navn er »Ridehusmark«, fordi der i 1600-1700-tallet lå et ride- og dressurhus til heste. Undervejs passeres nogle nyligt tilplantede læ-bælter. De giver læ til afgrøderne og er gode levesteder for vildtet. Der er plantet gråpil, hvidtjørn, egetræer, bærmispel, ask, poppel, roser, mirabeller, rødel og hvidtjørn.

3. Teglværket
Ved vejkrydset er vi tilbage på den gamle vej. Forude ligger en skov, plantet på og omkring de gamle lergrave. Engang var der et teglværk i skoven, her brændte arbejderne de sten, der skulle bruges til byggeri på egnen. Det er sandsynligt, at teglværket har været i brug i begyndelsen af 1900-tallet. I kanten af skoven ligger en stor gyllebeholder. Den bruges, når gården modtager gylle fra andre landmænd, der ikke selv har jord nok til at opfylde miljøkravene.

4. Bispegården
I kanten af skoven, hvor vejen slår et sving kan vi se ud over et meget spændende sted. I århundreder har man forsøgt at indkred-se, hvor »Bispegården« og de dertilhørende bygninger har ligget. Nu er der ved at være enighed om, at »Bispegården« nok har ligget på denne mark. Det har man konstateret ved bl.a. at kigge på gamle kort, på disse bliver gården kaldt »Bisgårdstoft«. Desuden har området i dag navnet »Fristrup« efter en af de første omrejsende prædikanter i 1000-tallet. Bispegården blev først bygget 1104, men præcis hvor den har ligget vides ikke helt med sikkerhed. Som så mange andre steder i Vendsyssel består jorden af alt lige fra stærk ler til grov sand. Midt på marken er en stor sænkning. Det hævdes, at den i middelalderen var over-svømmet, endda så meget, at man kunne sejle hertil fra Vesterhavet.

5. Munkebroen
Gamle kilder fortæller, at Munkebroen muligvis blev etableret af kannikkerne, som var munke på Børglum Kloster. Syd for broen er der fundet en del ting, der tyder på, at her har ligget en »birk« - et gammelt tingsted. På begge sider af vejen er plantet energipil. De høstes ca. hver 2. år og anvendes til brændsel. Senest er man begyndt at anvende dem til fremstilling af plader til byggeri. Marken er anlagt i 1990. Det forventes at kunne høste af pilen til år 2020.

6. Heden
Heden er oprindelig udlagt til lokale bønder af godsejeren på Børglum Kloster. Her kunne bønderne i magre tider hente foder til deres dyr. Siden har heden fået lov at ligge hen med det resultat, at der nu vokser plantearter her, som kun findes ganske få steder i landet. I 1990 iværksatte ejerne og de græsnings-berettigede sammen med Løkken-Vrå Kommune en redningsplan for området. Man indhegnede området og sørgede for, at det blev afgræsset først af får og siden af kvæg. Det var i sidste øjeblik heden blev reddet – en del af arealet var på det tidspunkt blevet pløjet og opdyrket.

7. Knappesengegrøften
Ved mosen gås langs Knappesengegrøften. Den er sandsynligvis anlagt i middelalderen af kannikkerne på Børglum Kloster. Kannikkerne havde brug for at regulere vandløbene, så de kunne lede vand gennem deres fiskedamme. Fisk og brød var det eneste, de måtte spise i fasten. I mosen blev der gravet tørv til brændsel. Senere er området sprunget i skov. Træerne her er primært rødel, gråpil og birk, der trives i dette våde område