Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Gejsten bølger omkring nyt Skolespor

Stilling Skole ser masser af undervisningsprojekter ude i det fri på nyt skolespor. Det gælder både under etablering og senere, når QR-koder skaber forskellige opgaver til forskellige klasser og elever.

Mesing er en lille landsby udenfor Skanderborg med en snes huse, et gadekær - og en stor svinebedrift. Bortset fra liv omkring griseproduktionen, snorksover byen denne onsdag formiddag, da lærer Vivi Larsen fra den nærliggende Stilling Skole og undertegnede ankommer kl. 10. Omkring gadekærret er der dog spor af ungdom og liv, da 25 cykler står og ligger spredt omkring den lille sø. Forklaringen på den rodede cykelparade er det nye skolespor, som Stilling Skole er i fuld gang med at anlægge. 4,3 kilometer med form som et ottetal i en blanding af asfaltvej, markvej og trampet sti i markskel forberedes til skiltning, informationstavler, QR-koder og en offentlig oplysningsfolder.

Tre 8. klasser og en lærergruppe med 6 faglærere (dansk, matematik, biologi, historie, fysik og geografi) har ansvaret for at etablere stien, hvor de fleste opgaver skal løses i løbet af denne projektuge umiddelbart før sommerferien. Og ambitionerne er store - både når det gælder læring i den aktuelle projektuge samt i den fremtidige brug af sporet. Vi begiver os ud af sporet for at finde eleverne. Vi starter på en markvej, som efter 500 meter drejer ind i et markskel. Her er grenene i læhegnet studsede, og græs og kanten af kornmarken er trådt ned til en trampesti.

Etablering i projektuge
”Vi har inddelt eleverne i 4 grupper med hver deres fokusområde. Men samarbejde er nødvendigt, så tekstgruppen og IT-gruppen med ansvar for sporets hjemmeside eksempelvis bestiller illustrationer fra tegnegruppen,” siger Vivi Larsen, som er tovholder på projektet. Fjerde og sidste gruppe er friluftsgruppen, som har ansvaret for den praktiske forberedelse af sporet med rydning af passager, hvor grene stikker ud. ”Det appellerer selvfølgelig meget til drengene, men vi har forsøgt at mikse grupperne, så de mere forsigtige og tekststærke piger også svinger hækkesaksene,” forklarer læreren.
I projektugen skal eleverne blandet andet finde de mest spændende elementer omkring sporet, som måske skal indgå i den officielle folder. Det starter typisk på nettet. ”Det lille vandtårn, vi passerede, synes eleverne var spændende. De fandt oplysninger om vandtårnet på nettet og mødtes efterfølgende med formanden for vandværket, som fortalte en masse om vandforbrug, rumforhold og andet spændende med relation til matematik og naturteknik,” siger Vivi Larsen, som også er begejstret for, at projektet er så udadvendt. Det gælder eksempelvis samarbejdet med sekretariatet for Spor i Landskabet, som skal godkende elevernes arbejde med tekster og illustrationer til den officielle folder.
”Men også at mødes med eksterne personer udenfor skoleverdenen gør opgaven mere spændende for eleverne. Det gælder også mødet med en journalist som dig - og senere, når vi skal have kontakt til den lokale presse,” lyder det.

Samarbejde og nye ideer spirer
Eleverne arbejder allerede nu med opgaver til andre af skolens klasser, som via QR-koder og Smartphones skal udfordres ude på stien. ”På skolen har vi en venneordning, hvor de store klasser er mentorer for de små. Her skal de nuværende 8. klasser lave opgaver, som klasserne i indskolingen skal arbejde med. Det kan eksempelvis være at bestemme træsorter. Senere kan de store måske have en rettefunktion, når de små har arbejdet på sporet,” siger Vivi Larsen, som tilsvarende forventer særlige opgaver til skolens elever i specialklasser. Hun er overbevist om, at lærerkollegiet i fællesskab vil bruge sporet aktivt i undervisningen.
”Jeg tænker, at vi løbende orienterer hinanden om nye opgavesæt, som andre klasser kan bruge via QR-koderne,” forklarer hun. Mens vi går på stien får læreren hele tiden ideer til hendes egen undervisning, hvor hun kan bruge sporet. Det gælder beregning af rummål i den gylletank, vi passerer og beregninger af træernes højde
”Vi skal også have jordprøver fra en rigtig landbrugsmark med hjem og analysere, om jorden mangler kalk eller kvælstof. Det kan vi måske også få en snak med landmanden om,” lyder endnu en ide.

Undervisning i det fri matcher skolereform
Udover Stilling Skole vil også offentligheden kunne bruge sporet, og andre naboskoler kan involveres. Eksempelvis ligger Veng Skole (0.-6. klasse) 3 kilometer fra sporet, hvilket faktisk er kortere end de 4 kilometer fra Stilling Skole.
”Jeg tror nu ikke afstanden bliver et større problem, selvom nogle lærere i indskolingen er lidt betænkelige. Eleverne er faktisk glade for cykelturen, som jo også er et afbræk i skoledagen,” siger Vivi Larsen, som er overbevist om, at undervisning i det fri bliver et hit. ”Undervisning i det fri med smartphones og QR-koder appellerer ikke mindst til vores drenge, som er rigtig glade for teknologi og måske knap så glade for at sidde stille hele dagen,” forklarer hun.
Skolesporet passer på mange måder også godt med Skolereformens nye virkelighed med længere skoledage og krav om mere motion og bevægelse. ”Med understøttende timer i en skoledag fra 8 til 15 får lærer og pædagogerne netop muligheder for længerevarende projekter, hvor vi også bruger lidt tid på at transportere os hen til undervisningslokalet ude i det fri,” forklarer hun.

Motiverede elever
Med den bølgende kornmark på den ene side og et læhegn indtil en privat bolig på den anden, møder vi eleverne på sporet. ”Vi er ude for at få flere ideer til observationsposter og opgaver til kammeraterne, som skal ligge på hjemmesiden,” forklarer Kasper, som sidder i IT-gruppen, der har ansvaret for at konstruere en hjemmeside for sporet med informationer og billeder.
Maria, Nadia og Cecilie sidder i tegnegruppen og har tegnet råskitser og taget fotos af forskellige motiver, som IT-gruppen og tekstgruppen har bestilt. Tilbage på skolen skal de rentegnes, så de kan bruges på hjemmeside og måske i folderen.
”Det er spændende at tegne noget, som andre skal bruge i virkeligheden. Så gør man sig vildt meget umage,” siger Maria. Eleverne er alle begejstrede for udeundervisningen og ideerne omkring skolesporet.
”Det bliver også sjovt at arbejde med QR-koderne, så vi kan bruge vores smartphones. Jo mere varieret lærerne kan gøre undervisningen, des bedre er det,” supplerer Nadia. Med dagens solskin og sporets smukke kulisse kan man dårligt fortænke både lærere og elever i at have høje forventninger til det videre arbejde med sporet.

Fakta - Skolespor:

  • Et Skolespor er en offentlig trampesti i naturen tæt på en skole – typisk 2-5 km.
  • Elever i udskolingen indsamler informationer om naturen, lokalhistorie m.v. til en offentlig sporfolder. Et etableret spor kan udstyres med skilte og QR-koder, som giver læreren mulighed for at tilpasse undervisningen i forskellige fag som biologi, dansk, matematik m.fl.
  • Sporet etableres således i et samarbejde mellem skole og landmænd/lodsejere med adgang for offentligheden
  • Etableringen af et Skolespor støttes af Sekretariatet for Spor i Landskabet, som hjælper skolen gennem hele processen.
  • Etableringsudgifter til skilte, folder, pæle m.m. sker uden omkostninger for skolen som følge af økonomisk støtte fra Nordea-fonden og de Grønne Partnerskaber.
  • Organisationer bag Spor i Landskabet og Skolespor: Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevarer, Kommunernes Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd samt Naturstyrelsen.
  • Se mere på spor.dk/skolespor.

Seneste nyt fra Spor