Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

På sporet af Danmarkshistorien

2017 står i historiens tegn og Spor i Landskabet er med til at vise vej ud til mange af de historiske vidnesbyrd, der findes i landskabet.

Som noget nyt kan du på danmarkskortet over alle spor vælge at sortere efter historiske spor. Det bliver en del af den nye hjemmeside, som er på trapperne. Indtil da, kan du sortere efter ’Kulturhistorie’ på Danmarkskortet. De historiske spor dækker alt fra jættestuer, ruiner, kulturlandskaber til andelsmejerier. Under hvert enkelt spor kan du læse, hvad der findes af interessante historier på ruten.

Det historiske landskab

 I 2017 har DR, Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen og en række museer landet over stået bag det landsdækkende initiativ Historier om Danmark. Initiativet skal styrke, nuancere og øge den historiske interesse og forståelse for de historiske valg og begivenheder, der har skabt det Danmark, som vi kender i dag. Med i samarbejdet er også Spor i Landskabet, der med knap 200 stier landet over fører kan føre dig ud til de mange historiske vidnesbyrd og spor, der findes i landskabet.

Spor i Landskabet har i 20 år været med til at åbne for adgangen til historiske spor på private arealer. Der findes historiske spor - lige fra stenalderen til anden verdenskrig - på mange stier under Spor i Landskabet. Lodsejerne giver mulighed for at opleve de historiske vingesus, mens de lokale frivillige sti-grupper udfolder de lokale historier gennem folderne og informationstavlerne på vejen gennem landskabet.

 

www.kulturnaut.dk kan du følge med hvor og hvornår, der er historiske arrangementer i dit område.

 

Foto: Jacob Nyborg Andersen. Trelleborg - Sporet i Vårby Ådal.

Seneste nyt fra Spor